Annonce
Paradise Hotel20 timer siden

Emil Olsen ophæver boykot af "Paradise Hotel": - Nu er vi nødt til at komme videre

Den tidligere "Paradise Hotel"-vært Emil Olsen dukkede op til snigpremiere på sæson 22 af realityprogrammet – og det var første gang i flere år, at han har givet programmet sin opmærksomhed.
Emil Olsen er kommet videre efter sin exit som vært på "Paradise". Efter tre år genoptager han nu sin gamle kærlighed til programmet.
Emil Olsen er kommet videre efter sin exit som vært på "Paradise". Efter tre år genoptager han nu sin gamle kærlighed til programmet.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Emil Olsen taler ikke med Olivia Salo: Vi har aldrig været venner

Pludselig dukker et omend meget velkendt ansigt frem i mængden af realitystjerner ved snigpremieren på sæson 22 af "Paradise Hotel".

Det er Emil Olsen, der er mødt op for at støtte programmet, som han pludselig stoppede som vært på i 2022.

Det var i formatets woke-æra, "Paradise", og siden har Emil holdt sig langt væk fra det mexicanske luksushotel både på tv og i form af arrangementer omkring det.

Nu skal det dog være slut.

- Nu bliver vi nødt til at komme videre, og jeg har også tænkt mig at se med 1. januar. Det har jeg besluttet. Og det er jo også lidt sjovt, fortæller Emil til SE og HØR ved arrangementet.

Annonce

Emil fortæller, at han faktisk var kæmpefan af "Paradise Hotel", inden han selv blev vært. Men efter sin tid foran kameraet har han ikke fulgt med i en eneste episode – heller ikke den ultrapopulære sæson 21, der blev sendt tidligere i år og har indkasseret flere nomineringer ved det kommende Reality Awards.

- Nej, jeg har slet ikke set NOGET, siger han.

Annonce

Ingen kontakt til Olivia Salo

Emil var vært på "Paradise" sammen med Olivia Salo, men de to har ingen kontakt i dag. Og det har de faktisk aldrig rigtig haft, understreger han.

- Da vi lavede det sammen, var vi kollegaer, og det var det. Og jeg tror, at hun nød det meget bedre, da hun var sammen med Rikke, siger Emil, der også tidligere har understreget, at de to ikke var venner.

Annonce

Han vidste ikke engang, at Olivia stoppede som vært, før han så det tilfældigt.

- Jeg prøvede faktisk at distancere mig ret meget selv fra det og fokusere på mit andet arbejde og mine nye ting ved siden af. Men nej, I didn't know, fortæller han.

Vil ikke være vært

Selv om Emil nu er klar til at se "Paradise Hotel" igen, er han ikke interesseret i at vende tilbage som vært. Hverken på dette eller andre koncepter.

Annonce

- Jeg tror, hvis jeg selv skulle bestemme, hvad jeg skulle lave – nu arbejder jeg jo som makeupartist – så kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at lave noget ved siden af, bag kameraet, siger han.

Emil er stolt af sin tid som vært, men erkender, at det ikke er noget, han savner.

- At jeg har stået på det fantastiske hotel i Mexico med otte kameraer og 40 mennesker bagved. At jeg har gjort det, er jeg rigtig stolt af. Men behøver jeg at gøre det igen? Nej, slår han fast.

Annonce

Stoppede efter tre sæsoner

Emil Olsen stoppede som vært på "Paradise" efter tre sæsoner, hvilket kom som en overraskelse for mange, fordi medvært Olivia Salo fortsatte - dog med den tilbagevendte Rikke Gøransson som medvært.

- Desværre kommer jeg ikke til at skulle stå for værtstjansen på de kommende sæsoner af "Paradise". Det har været en magisk rejse og samtidigt meget udfordrende, skrev han dengang.

Annonce

- Jeg er så stolt af, at jeg har kunnet skrive historie for mit queermiljø og vist, hvem jeg er og spredt en masse farver - mere end der nogensinde har været, lød det fra Emil.

Annonce

Sponsoreret indhold