Reality22. marts 2023

Emil Olsen taler ikke med Olivia Salo: Vi har aldrig været venner

Der er ikke noget, der tyder på, at der er et blomstrende venskab på vej mellem de nu tidligere “Paradise”-kollegaer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ifølge Emil Olsen har han og Olivia Salo aldrig været mere end kollegaer.
 Video: Aller TV

I slutningen af december meddelte Emil Olsen, at hans tid som vært på “Paradise” var endegyldigt slut.

Sidenhen er værterne for sæson tre af realityhittet blevet afsløret, og fans af programmet kan således glæde sig til et gensyn med Rikke Gøransson og Emil Olsens nu tidligere “Paradise”-makker Olivia Salo.

I to sæsoner har Emil Olsen og Olivia Salo styret slagets gang på luksusresortet i Mexico og har selvsagt tilbragt oceaner af tid sammen både under og mellem optagelserne. Men der er altså ikke noget, der tyder på, at de to ses privat. Tværtimod:

– Mig og Olivia har ikke noget forhold. Vi er kollegaer – vi er blevet sat ind i en konstellation, og derfor er man nødvendigvis ikke pennevenner, forklarer Emil Olsen, da han og influencer Camilla Frederikke gæster SE og HØRs “Sladderministeriet.

Emil Olsen nåede at være vært for "Paradise" i to sæsoner.
Emil Olsen nåede at være vært for "Paradise" i to sæsoner.
 Foto: Jesper Sunesen

Den nu tidligere “Paradise”-vært har tidligere givet udtryk for sin kærlighed til programmet. Og selv om han således nu ikke selv skal styre løjerne i Mexico, så er det måske ikke helt skidt, at det er den garvede vært Rikke Gøransson, der overtager hans tjans.

– Jeg er sindssygt glad for, at Rikke er kommet tilbage. Rikke har været sindssygt sød og sindssygt støttende over for mig. Og det er det, jeg vægter allermest ved det her, lyder det fra Emil.

Hør Emil Olsen fortælle i videoen i toppen af artiklen.

Du kan også se hele episode 20 af "Sladderministeriet" med Emil Olsen og Camilla Frederikke her:

Eller lytte til afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold