Paradise Hotel25. november 2021

Efter upassende opførsel på ”Paradise Hotel”: Sille irettesat af produktionen

Det er ikke kun INDE på hotellet, at dramaet ruller. Også efter hjemkomsten fra Mexico er der røre i andedammen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan næppe komme bag på nogle, at ikke alle optagelser fra ”Paradise Hotel” bliver vist på tv. Men særligt én episode har produktionen undladt at vise. Og ifølge den tidligere ”Paradise”-deltager Sofia, som for uger tilbage blev stemt ud af hotellet, handler det om en ret så ”grov” situation, hvor særligt Sille er omdrejningspunktet.

Det er de seneste ugers medieopmærksomhed omkring Sille, som har fået Sofia til at reagere:

Artiklen forstætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sille_nora_sofia.jpeg
 (Foto: NENT Group)

Sille, Stine og Sofia på "Paradise Hotel". Foto: NENT Group

- Jeg er ved at få et flip. Sille udtaler sig rigtig meget om, at hun er offer lige pt., og hun kommer med nogle beskyldninger til andre om, at folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og at man skal kunne se sig selv i øjnene, når man kommer hjem, forklarer Sofia til SE og HØR og refererer således det drama, som i sidste uge udspillede sig mellem paradisoerne Sille og Stine (som efter hjemkomsten fra Mexico har ændret navn til Nora, red).

Det er næppe gået garvede ”Paradise”-fans’ næser forbi, at Sofia og Sille ikke ligefrem var bedste venner, mens de begge var gæster på det luksuriøse hotel i Mexico.

Men de har dog alligevel blandt andet skrevet en smule sammen efter deres hjemkomst – og således fået begravet stridsøksen.

Og på et tidspunkt modtager Sofia da også en undskyldning fra Sille:

- Hun skriver, at jeg bare lige skulle være forberedt på, at der kom et afsnit, hvor hun udtaler sig lidt grimt om mig, forklarer Sofia, der dog mener, at det ”overhovedet ikke var slemt”.

Ifølge Sofia taler hun efterfølgende med flere af de andre piger fra ”Paradise”. Og de fortæller hende, at det muligvis er noget helt andet, Sille undskylder for – en situation, som aldrig blev vist på tv:

- Hun har udtalt sig så groft om mig nede på et af værelserne, så det blev betegnet som decideret mobning, lyder det fra Sofia, der dog selvsagt ikke selv var til stede på værelset, mens Sille sammen med paradiso-kollegaen Stine talte dårligt om hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sille_og_stine_-_en_daarlig_veninde.jpg
 (Foto: NENT Group)

Sille og Stine er særdeles gode venner på hotellet. Efter hjemkomsten fra Mexico har alt dog ikke udelukkende været lutter lykke mellem de to. Foto: NENT Group

Ifølge Sofia bad produktionen Sille om ”at stoppe – ellers skulle hun ikke være der” (på ”Paradise Hotel”, red.).

Silles undskyldning

Sille anerkender, at episoden på værelset, hvor hun talte dårligt om Sofia, har fundet sted. Men det er tydeligt, at hun og Sofia langt fra er enige om, hvad der er blevet undskyldt for.

Mens Sofia ikke mener, at Sille har undskyldt for episoden nede på et af hotelværelserne, er det lige nøjagtig dét, Sille mener, hun har:

- Mig og Nora (som på ”Paradise Hotel” hedder Stine, red) står nede på et værelse, og vi bitcher helt vildt efter den der episode (et skænderi mellem Sille og Sofia, red.), og så ringer produktionen og siger ”ej, du skal I snakke pænt, piger”. Og da vi så kommer hjem fra Mexico, har jeg tænkt lidt over det og vidste jo egentlig godt, at jeg gik over grænsen, og så er det, at jeg skriver til Sofia og undskylder for det. Så hun ligesom vidste, at uanset, hvad der kom med, så var jeg ked af det, jeg fik sagt, forklarer Sille til SE og HØR.

- Jeg undskylder for hele den situation fra start til slut – både det der kommer med og ikke kommer med. At hun har opfanget det på en anden måde, kan jeg jo ikke tage ansvar for.

Overfor SE og HØR bekræfter også Stine, at situationen på et af værelserne har fundet sted. Hun husker, at produktionen ringede og kom med en irettesættelse, men hun kan ikke nøjagtigt huske, hvad de blev fortalt – og heller ikke, hvad de selv helt prævist sagde om Sofia.

Produktionen kan altid gribe ind

NENT Group, som står bag ”Paradise Hotel” kan ikke kommentere på den konkrete situation, men i et skriftligt svar til SE og HØR lyder det blandt andet, at holdet bag altid har mulighed for at gribe ind:

”Det er meget vigtigt for os, at vores deltagere opfører sig pænt over for hinanden, mens de er på hotellet, og det er de heldigvis enormt gode til. Produktionen har altid mulighed for at bryde ind, hvis de vurderer, at det er nødvendigt. Vi filmer døgnet rundt på Paradise Hotel, og det er derfor ikke alle optagelser, vi har plads til i de endelige programmer. Vi går altid med de historier, hvor der er kærlighed, konflikt, venskaber, humor, og handlinger, der har konsekvenser for spillet – og vi er tro mod virkeligheden på hotellet”, lyder det fra Kenneth Kristensen, programdirektør hos NENT Group.

Sponsoreret indhold