Paradise Hotel15. november 2015

Ny Paradise-deltager måtte opgive sin drøm: - Det var ikke sjovt

Joaquin er klar til at give den gas på Paradise Hotel, men den 27-årige fyr har ikke altid været en festabe. Tidligere spillede han fodbold på højt plan - lige indtil en skade satte en stopper for hans drøm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20151114-paradise_hotel_2016-tsl-0164.jpg
 Foto: Thomas Laursen

På Paradise Hotel er hverdagen altid fuld af fest, farver og kulørte drinks.

Den ældste af de nye paradisoer, Joaquin, er også klar til at give den gas på dansegulvet med en drink i hånden. Han har dog ikke altid væltet rundt i byen hver weekend. Tidligere spillede den 27-årige Paradise-deltager nemlig fodbold på højt plan og for at holde formen, måtte han holde lidt igen med alkoholen.

Men fodboldspillet fik et brat afslutning, da Joaquin, der har spillet i Danmarksserien, rev et korsbånd over to gange på kun 12 måneder.

- Jeg kan ikke spille mere, og jeg har ikke gjort det i et års tid. Jeg har spillet fodbold næsten hele mit liv, og det var en stor del af min hverdag, siger han.

Da det gik op for ham, at han ikke længere kunne snøre fodboldsstøvlerne og spille på semi-topplan, som han selv kalder det, gik det ud over hans humør.

- Det var ikke sjovt. Det var meget svært i starten, og jeg mistede lidt humoren, og det gik ud over mit gode humør, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/20151114-paradise_hotel_2016-tsl-0164.jpg
 Thomas Laursen

Joaquin har en fortid som fodboldspiller. Foto: Thomas Laursen

Lige i starten var det også svært for Joaquin at se sit hold spille på træningsbanen, men han har affundet sig med, at tingene ikke kan være anderledes. Han savner dog stadig at være med på banen.

- Det er en stor ting at måtte opgive. Jeg savner sammenholdet helt vildt, og det var svært at skulle give afkald på.

- Men jeg vil gerne kunne bruge mit knæ, når jeg bliver 50 år, så nu må jeg bare leve med, at det ikke kunne være sådan. Jeg spiller noget hygge-fodbold, men det andet kan jeg ikke holde til, siger han.

Den nye Paradise-deltager er klar til at få festen i gang, når den nye sæson af realityprogrammet bliver sendt på TV3 til februar. Du kan møde alle nye deltagere i galleriet:

Galleri med årets hold i Paradise Hotel 2016

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold