Paradise Hotel14. november 2015

Hemmeligt i Paradise Hotel. Han er både til piger og mænd

Ingen af de andre deltagere må vide, at 24-årige Cain Haugaard kan score begge køn, når den 12. sæson af reality-programmet går i gang.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_k3q1363.jpg
 thomas laursen

En af oplevelserne i den nye sæson af Paradise Hotel bliver med garanti 24-årige Cain Haugaard, som nok skal chokere, når/hvis han "springer ud".

Randers-knægten er nemlig tjekket ind som en af gutterne, men i virkeligheden kan Cain sagtens score både mænd og damer.

- Jeg er biseksuel, men ingen ved noget herinde, smiler han på det sagnomspundne hotel i Mexico.

- Jeg er sprunget ud i forhold til familien, men vil gerne lige vente, til vi alle har lært hinanden at kende, griner han.

Og selv om Cain er til begge køn, så er der også lidt forskelle.

- Det er meget nyt. Jeg tænker stadig sådan, at jeg gerne vil have barn med en kvinde, og jeg kommer ikke til at have sex med en mand på tv.

- Det kan jeg nok godt med en pige, hvis den rigtige dukker op.

Sponsoreret indhold