Caroline vil under kniven: Brysterne skal være større
"Paradise Hotel"-baben Caroline Petersen vil en tur under kniven.
Ligesom mange andre realitydeltagere, kunne hun nemlig godt tænke sig at få større bryster.
Det fortæller hun til SE og HØR.
Hvor store de skal være, har hun dog ikke besluttet sig for.
- Det ved jeg slet ikke endnu. De skal være større, men de skal også passe til min krop. Men jeg skal lige have styr på det, fortæller Caroline.
Tanken om et større brystparti har hun haft i flere år, der har nemlig været en lille ting i vejen for, at hun kunne ligge sig under kniven.
- Jeg har tænkt over det længe. Men jeg har aldrig rigtigt haft råd til det, fortæller hun.
Af samme grund er der heller ikke lavet en endelig aftale med en klinik. Så hvornår hun kan fremvise et par nye bryster, ved hun ikke.
- Der er ikke planlagt nogen operation endnu. Jeg håber, at det bliver inden for et år, fortæller Caroline til SE og HØR.
- Jeg var virkelig ambitiøs det første stykke tid, og tabte mig 7 kilo, men det er gået noget i stå nu. Jeg nyder sommeren så meget, at jeg ikke orker at tænke på, hvad jeg spiser. Derudover har jeg også drukket en del alkohol. Men der skal virkelig også være plads til, at man kan hygge sig og spise og drikke, hvad man har lyst til, uden at skulle tænke på det eller ende med dårlig samvittighed, skrev Caroline på sin blog tidligere på sommeren.
Da Caroline tidligere på året besluttede sig for, at det var på tide at smide de ekstra kilo, forklarede hun til SE og HØR, hvorfor hun havde taget beslutningen.
- Når jeg kiggede på gamle billeder, så tænkte jeg okay, jeg har set godt ud en gang, og så var det måske på tide, at jeg kom lidt derhen af igen. Jeg kunne da godt mærke, at jeg savnede min gamle krop, og så tænkte jeg at nu var det på tide, fortalte hun.
Efter hendes vægtøgning, har der været masser af kommentarer om hendes vægt på de sociale medier. Men Caroline slog dengang fast, at hun kun har valgt at tabe sig for sin egen skyld. - Hvis jeg tabte mig for andre mennesker skyld, hvad ville jeg så være for mig selv. Man bliver nødt til at gøre ting for sig selv. Hvis jeg har lyst til et stykke kage, så spiser jeg et stykke kage. Jeg savner bare min gamle krop, så jeg vil egentlig gerne tilbage til den, hvor jeg ser slank ud, sagde Caroline. Se flere billeder af Caroline Petersen i galleriet herunder