Anne brød grædende sammen efter "Paradise"-finalen

Anne Plejdrup kunne ikke holde tårerne tilbage efter finalen.

Anne Plejdrup kunne ikke holde tårerne tilbage efter finalen.

Foto: Mikael Rieck

Anne Plejdrup blev snydt for penge, da hendes partner, Teitur Skoubo, kastede kuglen i jorden ved troskabstesten i "Paradise Hotel".

Da hun i går aftes genså øjeblikket ved finalefesten, havde hun svært ved at holde tårerne tilbage.

- Altså det var ikke fedt at se det. Derinde var det ikke så hårdt, men jeg tror det er lidt hårdt nu, fordi jeg er så gode venner med ham, fortalte Anne til SE og HØR, mens tårerne trillede. 

- Det er lidt hårdere, end jeg havde regnet med, lød det videre fra "Paradise Hotel"-baben.

Senere på aftenen fangede SE og HØR Anne endnu en gang, hvor hun var lidt mere klar i spyttet. 

- Jeg kom til at græde lidt, og jeg er ikke typen der græder. Det var meget svært at genopleve,. Det er mine penge. Det er fucking min fortjeneste, at han får penge, lød det fra Anne.

- Det er ikke kun mig, der har båret ham. Men 70% af det er mig, der har båret ham igennem det, og det kan alle se, fortalte hun videre.

I dag er vinderparret blevet så gode venner, at Anne er helt sikker på, at de ville dele pengene, hvis de fik muligheden.

- Jeg ved, at hvis vi nogensinde stod i en finale igen, så ville vi dele pengene. Ingen tvivl om det. Det er jeg helt 100 på, fortæller Anne sikkert. 

Anne kan dog alligevel glæde sig over sejren i "Paradise Hotel". Også selvom det altså ikke betød, at hun kunne tage en pengepræmie med hjem fra Mexico.

- Jeg har titlen. Der er 20 andre, der ikke har titlen som vinder af "Paradise Hotel" 2019.

Du kan se interview med Anne Plejdrup i galleriet herunder

Vil du læse meget mere om alle realitystjernerne? Køb et abonnement på SE og HØR

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close