Nyt om Albert Dyrlunds død: Vandrestien var lukket for adgang

Under optagelser til en YouTube-video styrtede Albert Dyrlund i døden fra et bjerg i Italien.

Ulykken skete ifølge flere italienske medier på vandreruten Forcella Pana, som ligger i det sydlige Tyrol.

Her var Albert Dyrlund med en gruppe af venner, hvor de tog billeder og optagede videoer, da den tragiske ulykke skete, og den danske YouTube-stjerne angiveligt styrtede 200 meter ned og døde på stedet.

En redningshelikopter blev tilkaldt øjeblikkeligt, men den 22-årige videoskabers liv stod ikke til at redde.

Artiklen fortsætter under billedet...

Albert Dyrlund bliver lige nu hyldet vidt og bredt af kendte og ukendte danskere (Foto: Viaplay)

Nu viser det sig dog angiveligt, at den vandrerute, hvor ulykken skete, er lukket for adgang og har været det hele sommeren.

- OBS: Forcella Pana-ruten er lukket for adgangen i sommeren 2021 pga. faren ved nedfaldne sten, står der på den officielle hjemmeside for den italienske vandrerute.

Her kan man også læse, at ruten er et populært mål for turister pga. den spektakulære udsigt og dybe skrænter, som man kan kigge ned i.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skrænten, som Albert Dyrlund faldt ud over, ligger i den italienske bjergkæde Dolomitterne (Foto: Ritzau/Scanpix)

Hele dagen er det væltet ind med reaktioner fra Albert Dyrlunds venner om bekendte, som alle beskriver ham som et helt særligt og unikt menneske.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close