Reality1. september 2021

Nu synger "X factor"-talentet Vilson Ferati for sine forældre for første gang

Vilson Feratis forældre har først nu hørt ham synge live foran sig efter de mange forholdsregler under "X Factor".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-08_kl._10.18.04.png
 Foto: TV 2

Da Vilson Ferati deltog i årets "X Factor" var det med masser af coronarestriktioner og forholdregler, der gjorde, at det unge talent ikke kunne have sin familie og venner fysisk til stede i salen.

I stedet måtte hans nære se med på tv-skærme ligesom alle andre seere af sangprogrammet - for at sikre, at der ikke var for mange personer samlet på én gang, når "X Factor" blev sendt og optaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/xfactor_packshots_260121_0494.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Vilson Ferati havde Martin Jensen som mentor i "X Factor 2021". Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Det betyder også, at Vilson Feratis forældre faktisk aldrig har hørt ham synge live, hvor de samtidig var i samme rum.

Indtil nu, fortæller sangeren.

I denne weekend fik 22-årige Vilson Ferati nemlig for første gang mulighed for at optræde for familien live for første gang.

- Første gang, jeg rent faktisk optrådte foran min far, mor og alle andre i salen LIVE, skriver Vilson Ferati til en video han har delt fra en bryllupsfest i weekenden.

- Nervepirrende, tilføjer han.

Du kan se og høre Vilson Ferati første liveoptræden for familien i "X Factor"-deltagerens opslag her:

Tidligere denne måned meddelte Vilson Ferati, at han til november stiller op for Socialdemokraterne til kommunalvalget i Sønderborg.

Sponsoreret indhold