Nu indtager "Landmand søger kærlighed"-Troels "Ex on the Beach"

(Foto: Dan Mariegaard)

Som SE og HØR tidligere har kunne fortælle, så ville fans af "Ex on the Beach" på et tidspunkt få glæde af en tidligere realitydeltager, nemlig Troels Hymøller, som har medvirket i "Landmand søger kærlighed"

Det har endnu været uvist, hvornår Troels ville checke ind i villaen, men nu er det altså nu: Troels indtager det vanvittige realityprogram i aften. 

Og det gør han med en ret vild entre, der i den grad overrasker pigerne. Troels kommer nemlig ikke gående ned ad stranden.

Han kommer naturligvis kørende. I en traktor! 

- Hvem fanden kører i en traktor på en strand, spørger Cecilie. 

Da det går op for pigerne, hvem det er, der ankommer i traktoren, ved de ikke helt, hvordan de skal forholde sig. 

- Troels on the beach?! Hvad fanden laver han her?! Det hænger overhovedet ikke sammen, siger Sara. 

Men den er altså god nok. Det ER Troels, og han ved lige nøjagtigt, hvad han søger i en pige. 

- Jeg kan godt lide piger, der har et godt glimt i øjet og et pænt smil og som virker naturlige, afslører han. 

Om Troels finder sådan en pige i villaen, melder historien ikke noget om - endnu. 

Troels Checker i hvert fald ind i aften, og man kan altså følge hans gang i villaen på Mauritius i "Ex on the Beach", som sendes på Kanal 4 og Dplay fra søndag til tirsdag klokken 22:00. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close