Efter politiundersøgelse: Nu får "Paradise Kollektivet" premiere

Deltagerne i \

Deltagerne i "Paradise Kollektivet".

Foto: Kaspar Wenstrup

Det var omgærdet af stor mystik, da TV3 uden begrundelse aflyste "Paradise Kollektivet", som var sat til at have premiere på den gratis streamingtjeneste Viafree den 26. juni. 

Senere kom det frem, at programmet var pillet af sendefladen, da en politiundersøgelse af en person med relation til programmet var i gang.

Men nu er der godt nyt til realityfans: I dag har de første ti afsnit af "Paradise Kollektivet" fået premiere på Viafree. 

- Politiundersøgelsen er nu afsluttet, og ingen sigtelser er foretaget, derfor vælger vi nu at have premiere med programmet. De første 10 afsnit er nu tilgængelige på Viafree.dk. Vi glæder os til et gensyn med paradisoerne, meddeler Mette Barnes, Head of Communications i Nordi Entertainment Group, i en e-mail til SE og HØR.

I "Paradise Kollektivet" flytter seks tidligere "Paradise Hotel"-deltagere sammen i en lejlighed i hjertet af København. 

Her følger man deres liv efter "Paradise Hotel". 

De første 10 afsnit af "Paradise Kollektivet" kan ses på Viafree fra i dag, mens de sidste 10 afsnit får premiere næste mandag. 

I videoen herunder kan du se Maja Bebe og Jonas Ptak fra "Paradise Kollektivet" spille "Jeg har aldrig...":

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close