Amalie: - Mit barn skal IKKE være med i Paradise Hotel

Amalie ønsker ikke, at hendes kommende barn går i hendes fodspor.

Amalie ønsker ikke, at hendes kommende barn går i hendes fodspor.

(Foto: All Over Press)

Amalie Szigethy er blevet kendt i hele Danmark og udråbt som reality-prinsesse efter deltagelse i blandt andet 'Paradise Hotel' og 'Divaer i Junglen'.

Hun har skabt hele sin identitet på medvirken i de kulørte programmer med masser af alkohol og hurtige fester.

Hun blev hurtigt et godt navn på den røde løber og fik sit eget program, 'Amalies Verden'.

Også det yderst stormfulde forhold til Paradise Hotel-vinderen Peter 'Ulven' Birch, holdt Amalies navn glohedt i medierne.

Parret nåede at blive gift og skilt, og våde byture og vold prægede forholdet, hvor Peter Birch nåede at blive dømt for vold mod Amalie efter at han ifølge Amalies anmeldelse havde taget kvælertag på hende.

Han afsonede dommen med fodlænke, og i den periode måtte Amalie og Peter, der havde fundet sammen med Peter igen, ikke bo under samme tag, så Peter måtte flytte hjem til sin lillebror for at kunne overholde betingelserne for at afsone med fodlænke.

De senere år har Amalie fortrinsvis holdt sit navn varmt ved at fortælle stort og småt om sit liv på Facebook, Instagram etc..

Og står det til hende, skal hendes og Mikkel Skelskovs kommende barn ikke deltage i 'Paradise Hotel' eller andre reality-programmer.

- Nej, det er ikke noget, jeg umiddelbart vil opfordre mit barn til at være med i. Jeg tror nu heller ikke, at 'Paradise Hotel' eksisterer som program, når mit barn er blevet voksent , siger Amalie til SE og HØR.

Den 24-årige kendis benytter lejligheden til at lægge afstand til en del af den TV-karriere, der har gjort hende kendt over hele landet.

- Jeg ønsker ikke, at mit barn får samme karriere som mig. Jeg er klar over, at jeg selv valgte at lave reality, men det var ikke sådan, jeg præcis havde ønsket det, fordi jeg har andre talenter end at lave godt TV, siger Amalie.

Lige som alle andre kommende forældre har hun ønsker til sit kommende barn.

- Jeg håber, at mit barn bliver kreativt, men lad os nu se.  Babyen er jo ikke født endnu, og jeg kan ikke lide at udtale mig, før jeg selv får et indtryk af mit eget barn, siger Amalie til SE og HØR.

Se de eksklusive billeder af gravide Amalie og hør hende fortælle om sin kæreste, Mikkel, og parrets fremtidsplaner i denne uges SE og HØR, der er på gaden onsdag

Barnets far, 23-årige Mikkel Skelskov, er slet ikke en del af reality-verdenen.

Han er selvstændig inden for IT og software, og Amalie har indtil i går, hvor SE og HØR kunne afsløre, at Amalie er gravid, holdt Mikkel godt og grundigt skjult fra offentligheden.

I går brød han dog tavsheden.

- Jeg glæder mig SUPER meget til at skulle være far. Der er ikke noget, som jeg nogensinde har glædet mig mere til i hele mit liv, fortæller den 23-årige Mikkel Skelskov til SE og HØR.
 
Selvom Mikkel er ung, så føler han, at det er rette tidspunkt at blive far på.
 
- Jeg har lagt en dæmper på festerne, og jeg føler på ingen måde, at jeg går glip af noget. Jeg har festet det, som jeg skal, siger den kommende far til SE og HØR.
 
Se de eksklusive billeder af gravide Amalie og hør hende fortælle om sin kæreste, Mikkel, og parrets fremtidsplaner i denne uges SE og HØR, der er på gaden onsdag
 
 
Se stort galleri med Amalie på stranden:

Amalie på stranden (Alle fotos: Bo Lynge)

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close