Mascha Vang: "Det er slut!"

Foto: Dan Mariegaard

Mascha Vang er lidt for god til at hygge med kæresten Troels, efter turtelduerne er flyttet sammen i Kolding, og det kan ses på den smukke bloggers krop. Det skriver hun i et blogindlæg

- Det er virkelig ikke meget, jeg har trænet, siden vi flyttede. To timer for at være helt nøjagtig, og det er resulteret i, helt seriøst, fem kilo. FEM! Jeg er helt rundt i hovedet for pokker, når jeg altså ikke lige vinkler kameraet og skjuler det hele, hvilket jeg da også synes, at jeg har lidt flair for, skriver hun på sin blog. 

Og Mascha Vang giver en helt særlig serie skylden for, at vægten er steget med fem kilo. 

- Kærestekilo. Jeg vidste bare, at de ville få mig med tiden. Det er også det "Badehotellet". Vi er først lige begyndt at se den serie og kan slet ikke stoppe igen. Så ligger vi der og hygger og smovser. Den går bare ikke længere. Det er slut!, skriver hun. 

Og med slut mener hun altså, at hun nu skal til at give den gas i fitnesscenteret, men det er ikke det eneste, Mascha har sat sig for. 

- Frygten for livstilssygdomme og kræft er noget, jeg tænker på dagligt, og så hjælper det jo ikke at sidde og fede den i sofaen og fylde sukker og fedt i hovedet. Jeg vil gerne have min krop gennemtestet for det hele, og det må jeg lige finde ud af, hvordan jeg gør. Nu er jeg i hvert fald game, for jeg skal ikke være fyrre, fed og færdig til sommer. Jeg skal være fyrre og FUCKING FABULOUS, skriver hun.

Du kan læse resten af Mascha Vangs blogindlæg her

 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close