"Luksusfælden": Impulskøb har smadret Nickis økonomi

Nicki fra Nykøbing Sjælland i \

Nicki fra Nykøbing Sjælland i "Luksusfælden".

Foto: TV3

I aften skal eksperterne i "Luksusfælden" hjælpe Nicki fra Nykøbing Sjælland. 

Han er kommet i dyb gæld, da han har brugt sine penge på stoffer og fornøjelser.

- Jeg har brugt mine penge igennem de sidste mange år på fornøjelser. Det har været misbrugslivet. Det har været byture, fortæller Nicki i aftenens udgave af "Luksusfælden". 

Nicki har også foretaget en masse impulskøb. Blandt andet har han købt et spabad, dyre høretelefoner og et lækkert stereoanlæg. 

Heldigvis har Nicki kæreste Dorthe, der har mere styr på sin økonomi, end han har. Og hun er klar til at hjælpe ham med at komme på ret køl. Men det kræver, at Nicki stopper med at tage kviklån, ellers så er kæresten Dorthe ikke sikker på, at de forbliver sammen.

- Jamen, hvis Nicki han ikke stopper med at tage kviklån, så er det ikke sikkert, at vi kan have de samme drømme på længere sigt. Eller jo, det kan vi godt, men om de bliver lavet sammen, det er så et helt andet spørgsmål, fortæller Dorthe. 

At Nicki tager kviklån uden at informere kæresten, vælger eksperten Carsten Linnemann at kalde "økonomisk utroskab". 

Se klippet, hvor Nicki og Carsten Linnemann taler om kviklån herunder

Artiklen fortsætter efter klippet

At Nicki ikke fortæller kæresten, at han tager kviklån, har noget at gøre med, at han bedst kan lide at holde styr på sin økonomi selv.

- Jeg har tit fået det rigtigt svært, når folk vil blande sig i min økonomi, for det er rigtigt svært at slippe, fortæller Nicki i programmet. 

Spørgsmålet er så, om Nicki er klar til, at nogle andre skal forsøge at få styr på hans økonomi.

Til at starte med får han nemlig at vide, at han skal sælge alle de ting, som han har impulskøbt, og derefter skal han registrere sig i et register, så han ikke længere kan optage kviklån.

Hvordan det går Nicki og hans økonomi, det kan du se i aften klokken 20.00 på TV3. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close