I aften flyver ”Luksusfældens” eksperter til Færøerne, hvor de skal forsøge at hjælpe Hans Emil og Anita.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ægteparret føler nemlig ikke, at de har penge nok til mad, og derfor går de selv ofte sultne i seng, mens deres to børn får aftensmad. Samtidig har Anita en stor gæld, som hun afdrager på. - Det sker ofte, at jeg og min mand går sultne i seng, fordi vi ikke har råd til at købe mad nok til os alle sammen, fortæller Anita i aftenens program.
- Bare vores børn går mætte i seng, og de har spist og de er glade, så er vi glade, fortsætter Anita. Selvom det kniber med pengene for parret, så har de faktisk et tredje barn på vej, og det gør, at parret er bange for, at det bliver helt umuligt at forsørge familien. Når det så står så trægt til med pengene, så burde man tro, at man sørgede for kun at købe det nødvendige, men det er faktisk heller ikke tilfældet for Anita. - Hun skal købe meget ind, men hun kan godt finde ud af at købe unødvendige ting. Såsom slik til børnene og sådan noget, fortæller Hans Emil.