Kasper til Luksusfældens eksperter: Ikke en løsning, jeg er glad for

Kasper trænger til hjælp fra de økonomiske eksperter i Luksusfælden

Kasper trænger til hjælp fra de økonomiske eksperter i Luksusfælden

Foto: TV3



I aften er Luksusfældens to eksperter rejst til Hillerød for at hjælpe 34-årige Kasper, der er på kontanthjælp og har økonomiske kvaler - og der er nok at tage fat på for de to eksperter.

Kasper skylder svimlende 430.000 kroner væk og har taget 28 lån hos diverse kreditorer - og med sin lave indkomst kan han hverken afdrage på sin enorme gæld eller komme igennem måneden uden at bede om penge hos sin far.

Kaspers økonomiske katastrofe står i blændende kontrast til hans opvækst. Han er nemlig opvokset i Cameroun med tjenestefolk, kokke og ingen økonomiske kvaler.

Selv mener Kasper, at han gør, hvad han kan for at få pengene til at række. Broren Claus er dog af en anden opfattelse og mener - ligesom de to Luksusfælden-eksperter - at Kasper bruger for meget tid på bortforklaringer og for mange penge på blandt andet husleje.

LÆS OGSÅ: Skylder over 600.000 kroner væk, men bruger 164.400 kroner på slik og chips!

LÆS OGSÅ: Så du Susanne og Jonas i Luksusfælden? Sådan har de det i dag

LÆS OGSÅ: Skylder 700.00 kroner, men Louise vil ikke sælge bilen...

Kasper har valgt at bosætte sig i en stor lejlighed, der med en månedlig husleje på 7.100 kroner har sendt hans i forvejen skrøbelige økonomi i ruiner.

Derfor er de to eksperter i Luksusfælden, Jan Swyrtz og Carsten Linnemann, ikke sene til at fastslå, at det er nødvendigt for Kasper at finde en mindre - og meget billigere - bolig, hvis han skal gøre sig nogen forhåbninger om at komme sin gæld til livs.

Eksperterne har derfor fundet en mulig bolig til Kasper; en 1-værelses lejlighed, der er betragteligt billigere end den, han sidder i nu.

Men Kasper er ikke ovenud begejstret for at skulle flytte, som du kan se i dette klip.

Om det lykkedes eksperterne at overbevise Kasper om at flytte, kan du se i aften kl. 20:00, når Luksusfælden løber over skærmen på TV3.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close