Skylder over 600.000 kroner væk, men bruger 164.400 kroner på slik, chips og spil!

Luksusfældens ekspert, Carsten Linnemann, viser Susanne og Jonas, hvor meget slik og sodavand parret har drukket i løbet af et år

Luksusfældens ekspert, Carsten Linnemann, viser Susanne og Jonas, hvor meget slik og sodavand parret har drukket i løbet af et år

Foto: TV3



I aften er Luksusfældens to eksperter rejst til Slagelse for at hjælpe et ungt par, 29-årige Susanne og 28-årige Jonas. Og parret har mere end brug for eksperternes hjælp, for gælden hober sig op.

Parret betaler hverken vægtafgift til deres bil eller for deres toåriges søns daginstitution. Og nu skylder parret over 600.000 kroner til diverse kreditorer, og Jonas og Susanne har tilmed lånt i omegnen af 100.000 kroner af Susannes mor, der er førtidspensionist og nu har valgt at lukke pungen i.

Det er især parrets hang til søde sager, spil og cigaretter, der har sendt deres økonomi på afveje. Og derfor ønsker Luksusfældens ekspert, Carsten Linnemann, at vise præcis hvor mange penge parret har brugt på det søde liv inden for det sidste år.

LÆS OGSÅ: Skylder 700.00 kroner, men Louise vil ikke af med bilen

LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok: Her besvimer hun i Luksusfælden

LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok: Her bryder Kristina grædende sammen

LÆS OGSÅ: Så du Kristina i Luksusfælden: Sådan har hun det i dag

Og det er ikke i småtings-afdelingen!

Faktisk har parret drukket 730 liter sodavand og spist 260 poser chips i løbet af de sidste 12 måneder. Og for at det ikke skulle være nok, har parret tilmed guffet sig igennem lige så mange poser slik.

Og da parret heller aldrig har været gode til at lave madplaner eller bakse med kødgryderne, har de brugt intet mindre end 43.200 kroner på fastfood - og deres hang til poker på nettet har oven i købet kostet dem over 57.000 kroner.

I alt har parret spist, spillet og røget for 164.400 kroner på 12 måneder!

Om det lykkes de to eksperter, Carsten Linnemann og Jan Swyrtz, at hjælpe Jonas og Susanne, kan du se i aften kl. 20:00, når TV3 blænder op for endnu et afsnit Luksusfælden.

Indtil da kan du se klippet med parrets 'søde liv' her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close