"Love Island"-Julie får Lenny-tatovering fjernet

Julie og Lenny ved premieren på Paradise Hotel 2019.

Julie og Lenny ved premieren på Paradise Hotel 2019.

Foto: Dan Mariegaard

"Love Island"-vinderen Julie Melsen og "Paradise Hotel"-vinderen Lenny Pihl svævede i midten af marts på en lyserød sky. 

De to var nemlig faldet pladask for hinanden, og det resulterede i en tatovering af hinandens navne. Dengang sagde Julie, at man godt kunne kalde tatoveringen for en tidlig-fase-kæreste-tatovering

Men nu har de to brudt med hinanden. Og det har medført, at Julie nu får fjernet Lennys navn fra sin krop. 

- Jeg ser ikke nogen grund til at have den på mit ben, når jeg ikke er sammen med Lenny mere. Jeg forbinder den med vores kærlighedsaffære. Vi er stadig venner og snakker stadig rigtig godt sammen, og vi ses også stadig som venner, men jeg ser ikke nogen grund til at have den. Det var vores tid, og det var vores flirt, og det var vores affære, og det minder den mig ligesom om, forklarer hun.

Julie har både fået fjernet Lennys navn, men også sin anden ekskærestes navn, og nu er hun altså, efter eget udsagn, startet på en frisk. 

- Ja, jeg forstår godt, hvis folk ryster lidt på hovedet. Men som sagt, så fortryder jeg ikke noget, jeg gør. Jeg fortryder ikke, at jeg fik den lavet, for det var sjovt. Den har været der, og det tager mig 10 minutter at få den fjernet. Det er jo ikke, fordi det er jordens undergang, men jeg forstår godt, at Hr. og Fru. Danmark ryster lidt på hovedet. Jeg fortryder den ikke. Selvom jeg får den fjernet, så kan det godt lyde som om, at jeg modsiger mig selv, når jeg siger, at jeg ikke fortryder den. Men jeg synes, at det var sjovt, så længe det varede, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Julie får fjernet Lenny fra sit ben (foto: Privat)

Og selvom Julie to gange har været uheldig med de fyre, hun har fået tatoveret på sin krop, udelukker hun ikke, at det kan ske igen. 

- Jeg vil helst undgå flere tatoveringer af kærester, men jeg vil aldrig sige aldrig. Nu har jeg prøvet det to gange, og næste gang vil jeg måske tænke mig lidt bedre om, siger Julie grinende. 

Julie fortæller, at Lenny endnu ikke har kommenteret på, at hun har fået  hans navn fjernet. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close