Love Island11. november 2018

Efter "Love Island"-exit: Ingen af pigerne var interessante nok

Jamie Eschen fandt aldrig kærligheden på "Love Island", inden han i går blev sendt hjem af seerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/jamie_eschen_-_love_island.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der var mange følelser i spil, da Jamie i går blev bedt om at forlade "Love Island".

Det skete efter en afstemning, hvor seerne havde bestemt, hvilken af fyrene, der kæmpede mindst for kærligheden.

Den eneste, der ikke så ud til at tage udsmidningen særligt hårdt, var Jamie.

Han havde nemlig et kæmpe smil på læben, da dommen var blevet afsagt.

- Jeg ved kærligheden findes derude, men her i hytten findes den ikke, sagde Jamie i programmet, inden har forlod villaen, og det er nogenlunde det samme han fortæller til SE og HØR, da vi fanger ham på en telefon fra Gran Canaria.

- Det er sgu med lidt blandede følelser at ryge ud. Hvis seerne ikke havde stemt, så havde jeg stadig været der i dag, fortæller Jamie, der ellers godt forstår, hvorfor seerne har stemt, som de har gjort.

- Et eller andet sted forstår jeg dem godt, jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke rigtigt fandt nogen af pigerne interessante nok, siger han.

Det er da heller ikke ligefrem, fordi han fik gnisterne til at flyve om ørerne, når han var på dates med de andre piger.

- Jeg manglede den der gnist man får, når man ser en person, man synes godt om. Den var der bare ikke, siger han.

Jamie ankommer til Danmark i løbet af søndagen, og han glæder sig til, at være hjemme igen.

- Man har jo alle sine venner derhjemme og familie. Man er jo mere tilknyttet sine venner, end man er med nogle mennesker, man kun lige har mødt, siger han.

Jamie nåede at være næsten en måned på Gran Canaria, og selvom han ikke fandt kærligheden, så fortryder han ikke sin deltagelse i kærlighedsprogrammet.

- Det har været udfordrende og lærerigt, og prøvet nogle grænser af. Det med at man er lukket inde 24/7 og man skal følge nogle regler til punkt og prikke. Det har været en på opleveren, som jeg ikke ville være foruden, siger han.

Med Jamie ude af "Love Island"-villaen beviser programmet endnu en gang, at alt kan ske, når kærligheden skal findes på Gran Canaria.

"Love Island" bliver vist alle ugens dage klokken 22.00 på TV3.

Sponsoreret indhold