Love Island8. november 2018

Emilie skred fra "Love Island": Nu forklarer hun hvorfor

Emilie Thorup Schwabe forlod i går "Love Island"-villaen. Nu er hun atter hjemme i Danmark og forklarer, hvorfor hun valgte at forlade villaen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181018_dm_love_island_2018_emilie_schwabe028.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det kom som lidt af et chok, da Emilie i går aftes valgte at forlade "Love Island"-villaen.

Nu er hun allerede tilbage i Danmark og klar til at fortælle, hvorfor hun pludseligt valgte at forlade TV-programmet.

- Jeg har egentlig ikke så meget at sige, andet end, at jeg fandt kærligheden. Kærligheden ville ikke mig. Jeg kan ikke se mig være sammen med andre end Nikolaj, og jeg kunne ikke se mig med nogen af de nye eller nogen af de andre i villaen, fortæller Emilie i dag til SE og HØR. Allerede fra programmets start var det vigtigt for hende, at hun var tro mod sig selv. - Jeg er 100% mig selv og jeg skal have mig med i det, jeg laver, fortæller Emilie, der altså ikke længere kunne se sig selv i programmet. - Sådan er det, når man har tabt sit hjerte til en anden. I gårsdagens afsnit af "Love Island" virkede det også til, at de andre beboere i villaen blev noget overraskede over den pludselige udmelding. - Der var så mange, der holdt af Emilie, og hun havde det godt med os alle sammen, jeg tror bare ikke, hun havde det godt med sig selv til sidst, sagde Jamie, da Emilie havde forladt villaen. Artiklen fortsætter efter billedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-11-05_kl._14.11.28.png
 Foto: TV3

Emilie og Nikolaj gjorde det endeligt forbi i mandagens afsnit af "Love Island". (Foto: TV3)

I forbindelse med Emilies udtræden af programmet, valgte TV3 at komme med en kort kommentar til det pludselige exit. - Af personlige årsager har Emilie forladt villaen her til aften. Vi har været glade for at have Emilie med i "Love Island" og ønsker hende det bedste fremadrettet – også med kærligheden, skrev Mikal Kjær-Hansen, der er redaktør på "Love Island", til SE og HØR i en mail.

Sponsoreret indhold