Kendte16. juli 2019

Kerry Katonas eksmand er død efter at have spist kokain

Den tidigere Atomic Kitten-stjerne Kerry Katonas eksmand, 39-årige George Kay, er død efter at have spist "en mængde kokain" på Holiday Inn i Cheshire lørdag den 6. juli
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-16_kl._07.37.29.png
 Foto: MEGA

Kerry Katonas eksmand, 39-årige George Kay, er rapporteret død efter at have spist "en mængde kokain" på Holiday Inn hotel i Sutton Weaver i Cheshire i England. Det skriver Daily Mail.

Den tidligere rugby-stjernes død bliver lige nu undersøgt af the Independent Office for Police Conduct.

Politiet i Cheshire blev kaldt ud til hotellet fredag aften, da nogle var bekymrede for George Kays sikkerhed.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-16_kl._07.57.51.png

George Kay og Kerry Katona i 2015 (foto: MEGA)

Betjente kom frem klokken lidt i 10 fredag aften, hvor de talte med George Kay selv samt personale på hotellet. Alle parter blev her enige om, at George Kay kunne blive på hotellet natten over.

Lørdag morgen omkring klokken 10 tjekkede personalet til ham igen, og her fandt de ham, mens han "spiste en stor mængde af noget, der formentligt var kokain".

Herefter blev politiet og en ambulance tilkaldt. George blev kørt til Warrington General Hospital for behandling, men det var for sent. George døde på hospitalet.

George Kay er far til Kerry Katonas yngste datter 5-årige Dylan-Jorge, og Kerry Katona, som i dag er mor til fem, er knust oven på hans død.

- Kerry er knust, han er DJ's far og hun elskede ham engang. Hun kan ikke bære tanken om, at hun skal fortælle sin datter, hvad der er sket, siger en kilde til Mirror

George Kay og Kerry Katona mødte hinanden som teenagers og begyndte at date i 2012 efter, at de var stødt ind i hinanden i Warrington.

De blev gift i september 2014, og fem måneder senere fødte Katona deres datter Dylan-Jorge.

Under deres tre år lange ægteskab kæmpede Kay med psykiske problemer, og Katona påstod senere, at han havde været voldelig over for hende i løbet af deres forhold.

Flere nyheder om de kendte? Køb et abonnement på SE og HØR!

Sponsoreret indhold