Reality10. april 2015

Kræftsyg Karsten er rejst til USA

Skal gennemgå behandling mod blærekræft
Af af
Skal gennemgå behandling mod blærekræft
Skal gennemgå behandling mod blærekræft
 Foto: Dan Mariegaard



Det er ikke mange dage siden, at den 69-årige forretningsmand Karsten Ree afslørede, at han er ramt af kræft. I dag er han så steget på et fly mod USA sammen med sin Janni, som han oveni købte giftede sig med ved et intimt bryllup torsdag middag.

Parret håber, at Karsten Ree kan blive kureret gennem et behandlingsforløb i USA.

- Jeg skulle have været til hendes store fødselsdag her i dag (Jannis fødselsdag fredag, red.), men de er rejst til USA, så han kan komme gennem sin kræftbehandling, siger parrets ven, Anni Fønsby, til bt.dk.

Karsten Ree er ikke den første kendis, der har valgt at søge mod Guds eget land i kampen mod kræft.

Den kendte ejendomsmægler Jan Fog tog i efteråret 2014 til Staterne for at modtage behandling for sin gammelmandsleukæmi. Jan Fog står i næste uge over for et indgreb, og har til SE og HØR fortalt, at han satser på at blive fuldstændig rask.

LÆS OGSÅ: Sygdom forfølger Karsten Ree

69-årige Karsten Ree valgte torsdag at lade sig gifte på Rudersdal Rådhus. Årsagen var netop, at Karsten Ree er ramt af kræft og skal igennem et behandlingsforløb i udlandet.

Du kan se eller gense hele seancen fra rådhuset her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Han er ramt af blærekræft, som er den femte hyppigste kræftform herhjemme.

Det er ikke første gang, at forretningsmanden og reality-kendissen er blevet ramt af sygdom.

For lidt over et år siden blev Karsten Ree pludseligt og ud af det blå ramt af en blodprop i hjernen. Den pågældende aften var milliardæren gået i seng i "en smule nedtrykt", som han selv beskrev det i et TV-interview i forbindelse med DR2-dokumentareren 'Virkelighedens Arvinger' - et program der fulgte en række familiedynastier tæt.

LÆS OGSÅ: Karsten og Janni: Derfor bliver vi gift i dag

- Så om natten, der vågnede jeg ved femtiden og kunne ikke finde lyset med venstre hånd. Jeg rullede om på siden og kunne ikke mærke noget på den hånd. Jeg tænkte: Den skal sgu være der, den ledning. Men jeg kunne ikke mærke noget, sagde i TV-dokumentaren.

Karsten Ree satte sig på sengekanten og kunne mærke, at noget var helt galt. Han kom på hospitalet, hvor lægerne konstaterede, at han havde en blodprop i hjernen.

Med den rette behandling kom milliardæren til hægterne igen, men sygdomsforløbet har præget den succesfulde forretningsmand: Før blodproppen havde Karsten Ree ikke spekuleret på, hvad der skulle blive af hans enorme formue. Men efter blodproppen blev dét vigtigt for ham, og derfor har han i dag sørget for, at alle sine fire børn får del i Ree-arven.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Her bliver Karsten og Janni gift

Karsten Ree har gennem årene oparbejdet en enorm formue ved hjælp af gunstige investeringer og forretninger. Blandt solgte Karsten Ree i 2008 Den Blå Avis til amerikanske eBay for den imponerende sum af 2,1 milliarder kroner.

Sidste år fortalte Karsten Ree i et stort interview med Børsen, at han stadig jagter guldet og de gode investeringer, og at der kun var få ting, der kunne stoppe ham:

- Jeg tror først, jeg mister modet, når jeg bliver for fattig eller for syg, sagde Karsten Ree i interviewet med Børsen.

Nu kan Karsten Ree så se frem til et behandlingsforløb i USA.

Sponsoreret indhold