
Kongen af konflikt: Her har du set "Nabostrid i første række"-Nicolai før

LÆS OGSÅ: KRIG I KONGEFAMILIENS FERIEPARADIS
Først var der "Balladen om kolonihaven", så kom "Slaget om Tisvilde", og nu har TV 2 nok en gang brilleret ved at lave et nyt program om helt almindelige danskere som ikke ligefrem er på kaffe over hækken.
Eller, helt almindelige danskere er det måske ikke. "Nabostrid i første række" sætter fokus på en stribe nabokonflikter på de mest eksklusive og dyreste adresse her i kongeriget.
Her kommer man naturligvis ikke udenom Tisvildeleje, hvor seriens første afsnit foregår. Her har et særligt sommerhus hovedrollen.
Det er nemlig det sommerhus, som Camilla Plum for fire år siden solgte for svimlende 25 millioner kroner til en IT-milliardær. Det gamle fiskerhus købte tv-kokken i 1995 for sølle 700.000 kroner.
Den IT-milliardær, som har købt huset, har planer om at bygge et anneks på grunden for at få flere kvadratmeter til både børn og børnebørn. Men plan behager bestemt ikke hans naboer.

Her har du set dem før
Og hvem er de naboer så? Jo, det er Nicolai Gerts og hans hustru Nana.
Hvis de navne ikke umiddelbart ringer en klokke, så er du gået glip af noget. For de to spillede en hovedrolle i den meget omtalte TV 2-dokumentarserie "Slaget om Tisvilde".
Serien handlede om festivalen Musik i Lejet, som en splittede beboerne i Tisvildeleje totalt. Den ene halvdel var for den efterhånden store musikfest, mens den anden halvdel bestemt ikke skulle bede om de mange unge mennesker, deres druk og høje musik.
Nicolai Gerts og Nana tilhørte den fløj, som ønskede Musik i Lejet hen, hvor peberet gror. Og som bekendt endte de med at få deres vilje, da festivalen blev flyttet til en græsmark et par kilometer væk i Vejby.
Nu er den så gal igen for det stridslystne ægtepar, som har været i en lang og indædt konflikt med deres nye nabo.

Anja Cordes fra "Slaget om Tisvilde": Her har du set hende før
På kanten af skilsmisse
Nabostriden har tæret så hårdt på især Nicolai, at han har måtte sygemelde sig med stress fra sit job, ligesom det også har sat sine spor i ægteskabet med Nana.
- Vi har talt om at sælge huset, og vi har været på kanten af en skilsmisse Vi har været hele vejen rundt, fordi det splitter vores liv ad.
- Det splitter vores familie ad, og det splitter mit helbred ad. Og det er en høj pris at skulle betale, siger Nicolai Gerts i TV 2-programmet.

En strid med naboer eller andre i ens lokalområde er selvfølgelig aldrig morsom eller noget, man nyder at være i. Alligevel har Nicolai og Nana gang i konflikter på kryds og tværs.
Foruden striden med deres stinkende rige nabo og med festivalen Musik i Lejet, så afslører ægteparret i "Nabostrid på første række", at de faktisk også har en sag kørende med en af deres andre naboer.
Hvad den handler om, bliver ikke uddybet i første afsnit. Og hvad angår konflikten med IT-milliardæren, så vælger vi at undlade at afsløre det, hvis du kære læser endnu ikke har set programmet.
"Nabostrid i første række" kan ses lige nu på TV 2 Play eller i aften klokken 20.00 på TV 2.