Reality3. maj 2021

Katerina Pitzner om diamantfamilien: Vi ligger, som vi har redt

Familien Pitzner gæstede mandagens udgave af ”Go’ aften Live” på TV 2, hvor snakken i høj grad handlede om bagsiden af medaljen ved at være offentlige ansigter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er muligvis ikke altid lutter lykke at være kendis i Danmark – heller ikke selv om man hedder Pitzner til efternavn.

Det satte diamantdronningen Katerina Pitzner ord på, da hun og døtrene Thalia og Ophelia Pitzner gæstede TV 2’s talkshow ”Go’ aften Live” mandag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200826_dm_zulu_comedy_galla_2020_059_0.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Foto: Dan Mariegaard

Familien ønsker umiddelbart at leve et stille liv, lyder meldingen. Men ligger de mon, som de har redt, når de netop er så offentlige?

- Jamen, det er fuldstændig rigtigt. Vi er jo gået ind i det med åbne øjne og faktisk havde vi et større skjold på til at starte med, fortæller familiens overhoved, der desuden afslører, at det tog hende intet mindre end tre år at sige ja tak til at lave ”Diamantfamilien” på TV 2, fordi hun netop overvejede konsekvenserne ved at lade hele familien blive offentlige ansigter.

- Vi ved jo, at når man stikker næsen frem i det her land, så får man nogen over snuden, fortæller Katerina Pitzner videre og understreger, at hun dog mener, at familien trods ”tæsk” har været ganske forskånede.

Og der er en bagside af medaljen. Familien er nemlig ofre for diverse overskrifter i medierne – og modtager desuden grimme kommentarer på de sociale medier. Noget, der ikke ligefrem er morsomt:

- Det er bare hårdt at være i medierne, og det er bare hårdt, at alle har en mening om en, forklarer Thalia Pitzner, der adskillige gange har trukket diverse overskrifter – senest om sine kærestesorger.

”Diamantfamilien” er dog ikke det eneste program, hvor danskerne får indblik i familien Piztners konflikter og op- og nedture.

Den 23-årige diamantdatter Elvira Pitzner har således hovedrollen i sit eget program ”Bare Elvira”, hvor seerne kommer helt tæt på den unge tv-personlighed og influenceres liv.

Og måske er det da også derfor, at netop Elvira havnede i en mindre shitstorm, da hun midt under coronapandemien valgte at trodse myndighedernes rejsevejledning og rejse til Dubai, og at danskerne desuden er mere end almindeligt interesserede i at finde ud af, hvad der er op og ned i de rygter, der lyder på, at den blonde diamantdatters iranske kæreste skulle være gift.

Fjerde sæson af ”Diamantfamilien” har netop fået premiere og kan ses på TV 2.

Sponsoreret indhold