Reality18. oktober 2021

Kæmpesnyd eksploderer i "Robinson": Beskyldningerne flyver

I dagens afsnit af "Robinson ekspeditionen" kommer det for dagen, at hold Syd har snydt. Læs kun videre, hvis du vil vide, hvad holdet har gjort.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der blev teaset for det i sidste afsnit, og i det nyeste bryder dramaet altså ud i lys lue.

Det afsløres, at det nuværende hold Syd har snydt.

Vært og ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg trækker hvert medlem til side - en ad gangen - og udspørger dem om, hvad der er sket.

Alle indrømmer de, at de har modtaget noget mad og brudt rammerne for at deltage i "Robinson ekspeditionen". Men selv om Jakob Kjeldbjerg giver dem muligheden for at indrømme alt, er det ikke alle, der får fortalt om samtlige madvarer, de har modtaget - og taget.

Efter afhøringen samles begge hold foran ekspeditionslederen, der fortæller, hvad der er sket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2205_stills_055.png
 Foto: NENT

I modsætning til tidligere sæsoner er Jakob Kjeldbjerg mere trist end vred over afsløringerne. Foto: NENT

Hold Syd har modtaget ris, lammekød og mangoer fra en af de lokale, der står vagt ved lejren. Derudover har de også bevæget sig uden for det tilladte område og ind i en plantage, hvor de har skåret bananklaser ned.

Bananer, som produktionen ifølge Jakob Kjeldbjerg har modtaget en faktura for, på hvad der svarer til 400 danske kroner.

- Jeg er rystet. Jeg er målløs. Jeg er ikke rasende. Det var jeg engang, da jeg var ung. Nu er jeg ked af det, siger Jakob Kjeldbjerg.

Se hele episoden i afsnit 7 af "Robinson ekspeditionen" for at høre, hvad deltagerne indrømmer at have gjort og ikke gjort - og hvilke konsekvenser det får for holdet.

Det vises klokken 20 på TV3 og ligger også klar på Viaplay.

Sponsoreret indhold