Reality15. april 2023

Josefine Lindgaard taler ud om brud fra Tobias Friberg: Sådan er deres forhold i dag

Den 23-årige “Kærlighed hvor kragerne vender”-deltager Josefine Lindgaard havde en ganske kort romance med den tidligere realitydeltager Tobias Friberg. Nu sætter hun ord på, hvordan de to har det i dag
Hør Josefine fra "Kærlighed hvor kragerne vender" fortælle om forholdet til ekskæresten Tobias Friberg.
 Video: Aller TV

Det er ikke meget mere end en måned siden, at den stod på ren kærlighedsjubel hjemme hos tv-kendissen Tobias Friberg.

I et opslag på Instagram afslørede han nemlig, at han havde kastet sin kærlighed på den fire år yngre odenseaner Josefine. Og som en vaskeægte, og meget permanent, kærlighedserklæring fik han ydermere tatoveret et “J” på siden af ansigtet.

Kærligheden holdt dog ikke længe mellem de to, og nu sætter Josefine Lindgaard ord på bruddet. For hvad skete der egentlig?

– Det er der ikke rigtig nogen, der ved. Men jeg er lidt af den opfattelse, at så længe folk ikke ved noget om mit personlige liv, så er der heller ikke nogle, der kan ramme mig på det, forklarer Josefine, da hun sammen med “Kærlighed hvor kragerne vender”-kollegaen Trine Bjerrehuus gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.

Selv om Josefine og Tobias ikke længere er kærester, taler de stadig sammen.
Selv om Josefine og Tobias ikke længere er kærester, taler de stadig sammen.
 Foto: Gregers Overvad

– Folk har nogle meget stærke meninger og holdninger på internettet, men lige nu er der ikke nogen, der har noget have det i. Og det har jeg det egentlig ret godt med, lyder det videre fra den nyudklækkede tv-kendis.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at der er dårlig stemning mellem de nu tidligere turtelduer:

– Tobias og jeg snakker sammen – men vi er ikke kærester, og det har vi ikke været i noget tid, slår hun fast.

Afviser brud på kontrakt

Efter offentliggørelsen af parforholdet mellem Tobias Friberg og Josefine Lindgaard, kort før “Kærlighed hvor kragerne vender”-premieren, blev der på internettet i den grad spekuleret i, om Josefine mon var i fuld gang med at bryde sin kontrakt med TV 2.

Men det var dog slet ikke tilfældet, forklarer hun.

Hør Josefine Lindgaard fortælle øverst i artiklen.

Du kan også høre hele episode 23 af “Sladderministeriet” nedenfor:

Eller lytte til det som podcast her:

Sponsoreret indhold