Reality14. oktober 2015

Anna Due: Jeg var tæt på at fortryde brystoperationen

Da Anna Due i søndags skulle have foretaget en brystforstørrende operation og et løft, var hun så bange for narkosen, at hun havde lyst til at afbryde operationen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-01078.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den tidligere realitystjerne Anna Due fra ”Paradise Hotel” var i søndags under kniven for at få lavet et løft af sine bryster og samtidig få dem gjort større. Men det var lige før, at hendes brystdrøm ikke gik i opfyldelse.

- Operationen varede omkring tre timer, og jeg var pissebange, da jeg skulle i narkose. Da jeg fik at vide, at de ville lægge mig i narkose, sagde jeg bare: ’NEJ, JEG GIDER IKKE, JEG GIDER IKKE, IKKE ALLIGEVEL! STOP! STOP!’ og så sov jeg, fortæller Anna Due til SE og HØR.

Men heldigvis for Anna, fik hun gennemført operationen hos Nygart, og hun er ovenud tilfreds med resultatet, hvis ikke mere.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det er virkelig blevet godt. De er virkelig dygtige. Jeg tror, jeg sender dem en buket blomster, siger Anna Due til SE og HØR.

Kort efter operationen fik hun ellers en forskrækkelse, som du kan læse mere i et indlæg på hendes blog her, men til SE og HØR fortæller hun:

- Jeg fik både et løft og fylde i brysterne, og så kan det godt komme til at bløde lidt fra dem. Så var det blødt igennem forbindingen, og så blev jeg bare mega bange. Men så skulle jeg bare have ny forbinding på, og så var den klaret, fortæller hun.

Anna Due forklarer, at om cirka et år er alle arrene væk, og om cirka tre måneder vil man begynde at kunne se resultatet.

På sin blog fortæller hun dog, at hun allerede har vist sine nye bryster frem for sin veninde til stor begejstring.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold