Reality19. februar 2021

Jacob Riisings militærhemmelighed: Snød til session

Tv-værten slap ud af værnepligten ved at lade, som om hans hørelse var dårlig. Nu er han tilbage i trøjen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mili_0.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Han var lige begyndt at arbejde med tv, da han som 18-årig blev indkaldt til session.

Så Jacob Riising gjorde alt, han kunne for at slippe for kaserne og camouflage og kanoner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mili_3_0.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Det er kæft, trit og retning, når de 12 kendisser bliver værnepligtige. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

– Jeg synes jo, det var meget sjovere at lave tv, og det var dét, jeg ville.

Jeg havde høfeber, så jeg sad inde ved sessionslægen og nyste, alt hvad jeg kunne. Og da jeg fik testet min hørelse, lod jeg, som om jeg ikke kunne høre halvdelen af de lyde, der var i testen.

Så sagde lægen: “Øøh, der står her i papirerne, at du arbejder som lydmand for TV 2 ...”, afslører i dag 42-årige Jacob Riising over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mili_5.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Rekrutterne med kaptajn Riising og oberst Salim.
Øverst fra venstre: “Bagedyst”-stjernen Tobias Hamann, 32, model Oliver Bjerrehuus, 45, tv-, podcast- og cirkusdronning Signe Lindkvist, 46, og tidl. skibabe Laila Salling, 35.
I midten: Diamantdøtrene Thalia Pitzner, 27, og Elvira Pitzner, 24, skuespiller Ali Sivandi, 32, komiker Torben Chris, 44, og popsanger Kevin “BRO” Andreasen, 24.
Forrest: Ekscykelrytter Jesper Skibby, 56, blogger Mascha Vang, 41, og tv- og podcastvært Mattias Hundebøll, 38. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

– Ha ha, ups, tænkte jeg. Jeg var dengang lydmand på musikprogrammet “Puls”.

Men heldigvis endte det hele med, at lægen mente, jeg havde for lang en ryg til at blive værnepligtig, så jeg blev kasseret, fortæller Riising, som har været i tv-branchen lige siden – og nu paradoksalt nok er vært på det nye “Stjerner i trøjen” på Discovery+.

Kæft, trit og retning

Den populære skærmtrold er her mange år efter altså alligevel hoppet i militæruniformen som “kaptajn” for de 12 kendte danskere, der skal kommanderes igennem hårde fysiske og psykiske militærdiscipliner.

Over 10 afsnit skal blandt andet Oliver Bjerrehuus og Mascha Vang både marchere 20 kilometer med 30 kilo oppakning på ryggen og kaste sig ud fra et fly.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mili_4_0.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

På tomme maver må deltagerne presse sig selv maks., når de er på øvelser. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

De får point, og én efter én bliver de sendt hjem, inden der til sidst kun står én kendis tilbage som vinder.

Til at piske kendisrekrutterne rundt er skuespilleren “oberst” Dar Salim, “kaptajn” Jacob Riising og en række ægte befalingsmænd.

– Det her eksperiment har været så spændende.

Vi har forsøgt at give deltagerne en illusion om, at de var rigtige værnepligtige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mili_1.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Skuespilleren Dar Salim, 43, har med sin fortid i Livgarden selv erfaret, hvordan militæret kan forme og hjælpe en gennem livet med styrke og målrettethed.
– Jeg håber på, at militær træning og hårde fysiske udfordringer i uvante rammer kan få alle – selv dén her flok – til at tænke mindre på sig selv, mere i sammenhold og blive en bedre version af sig selv, siger han. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Normalt under tv-optagelser snakker man som vært med deltagerne, inden kameraerne bliver tændt, men Dar og jeg havde ikke mødt deltagerne inden første optagedag, hvor vi skulle stå og stirre surt på dem.

Vi tog heller ikke optagelserne om, men prøvede at bevare deltagerne i en boble af livet som værnepligtig, forklarer Riising.

Bjerrehuus blomstrede

Med streng disciplin, samarbejde og udholdenhed er det meningen, at kendisrekrutterne skal blive klogere på sig selv og hinanden.

– Det var vildt at se forandringen i for eksempel Oliver Bjerrehuus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mili_2.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Oliver Bjerrehuus, som ellers er kendt som en gavflab, befandt sig godt i de strikse militære rammer. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Man har en idé om, at han er en meget bekymringsfri type, som altid har gjort, hvad der passede ham.

Men han blomstrede op på få døgn og voksede af at komme i faste rammer. Han blev kæmpehøj af det.

Mange af deltagerne havde en sindssyg selvudvikling på kort tid, røber Riising.

“Stjerner i trøjen” kan ses på streamingtjenesten Discovery+.

Sponsoreret indhold