Reality17. maj 2021

Irinas nye forretningsidé: Jeg har drømt om det, siden min barm voksede 8 skålstørrelser

Irina Olsen, også kendt som Irina the Diva, løfter sløret for en livslang drøm, der skal blive til endnu en forretningsidé, når hun har skrabet nok penge sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210429_hjp7610.jpg
 Foto: Hanne Juul

Undertøjsshopping er en stor udfordring, når man fra naturens side er udstyret med en stor barm. Det ved mange kvinder, der bruger større skålstørrelser og stadig gerne vil have flot og sexet undertøj – en af dem er realitystjerne, iværksætter og forretningskvinde Irina Olsen.

Siden hun var teenager, har ”Irina the Diva” haft svært ved at finde bh’er, der både er pæne og behagelige på samme tid. Det har fået stjernen til at planlægge endnu et brand i rækken.

Det fortæller hun i en Instagram-story:

- Jeg har en drøm om at designe undertøj, som en stor barm kan bruge. Lige siden min barm voksede otte skålstørrelser, da jeg var 18-19 år.

Irina Olsen taler i storyen også om, at hun gerne vil samarbejde med undertøjsmærker om at skabe bh’er til storbarmede kvinder, men at ingen ser hende som en værdig partner.

- Der har desværre ikke været undertøjsbrands, der har efterspurgt samarbejde med mig – det kunne ellers være nogle gode collabs, tænker jeg. For jeg ved, hvad I vil have, skriver hun til sine 241.000 følgere.

- Jeg ved, at der er andre kvinder med stor barm, der har samme struggle med at finde noget flot og behageligt i større størrelser. Det er ærgerligt, at de ikke ser mig som en god kandidat til at repræsentere den storbarmede kvinde.

Irina Olsen lover i sin story, at hun en dag vil gøre drømmen til virkelighed, så både hun og andre kvinder med stor barm kan iføre sig flot og behageligt undertøj. Når hun altså lige har skrabet pengene sammen til at føre den nye forretningsidé ud i livet.

- Ja, det er min naturlige barm, og det er stadig ikke altid nemt at finde sovetoppe, sportstoppe, bh, bikini, badedragte etc., der er behagelige på en naturlig barm. Så en dag kommer jeg til at starte mit eget brand – det kræver bare meget mere kapital, end jeg har nu. Must work harder, skriver hun og afslutter således:

- I promise you … One day vil jeg designe undertøj, som kvinder vil elske.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold