Reality30. april 2021

Irina Olsen om graviditets-spørgsmål: - Det gør det ekstra svært

På det seneste har Irina Olsen talt meget åbent om, at hun og dj-manden Faustix gerne vil have barn nummer to, men at det ikke går så hurtigt, som hun gerne vil have. Samtidig bliver hun bombarderet med spørgsmål om det, og det er ikke nemt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I "The Olsens" har Irina Olsen og manden Faustix snakket åbent om, at de gerne vil have et barn mere.

Datteren Allessia skal gøres til storesøster, og det er ikke kun i deres eget reality-program, at kendisparret snakker om det.

Også på Irinas velbesøgte Instagram-profil snakker hun åbent om, at hun kæmper med at blive gravid, og det har hun det egentlig godt med.

- Hvis man ikke vil dele ud af sig selv, så skal man ikke lave sådan et program. Det vidste vi fra start af, sagde Irina på den røde løber ved Zulu Awards til SE og HØR og uddybede:

- Jeg synes, jeg har overskredet den grænse. Før i tiden var der meget, som man ikke snakkede om, men nu snakker jeg om alt, fordi vi alle går igennem de samme ting.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210429_hjp7594.jpg
 Foto: Hanne Juul

Irina og Faustix var endnu en gang matchende klædt på den røde løber (Foto: Hanne Juul)

Men at Irina taler åbent om det mest private i livet har også en konsekvens, som hun gerne var foruden.

Det betyder nemlig, at følgere og medier i højere grad spørger ind til hendes privatliv. Især får hun spørgsmålet om, hvornår hun og Faustix skal have barn nummer to, mere end tit.

- Det har været svært, fordi jeg også har nogle ting, jeg kæmpe med, så det gør det ekstra svært, når jeg bliver spurgt ind til det med graviditet, sagde Irina og fortsatte:

- Jeg skal selv have lidt tid til at finde ud af, hvordan jeg skal sætte ord på det, for det er jo også en del af livet. Vi har alle sammen et eller andet, vi kæmper med.

Sponsoreret indhold