Reality2. februar 2021

Irina Olsen indrømmer: Jaloux på Mortens VMD-partner

Det var ikke helt bekymringsfrit hjemme hos familien Olsen, da DJ Faustix skulle være med i ”Vild med dans”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Faustix, med det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen, og dansepartneren Asta Björk, klarede sig hele vejen til uge syv i det populære danseprogram.

Efter at have leveret en slowfox, måtte de to forlade programmet – og Morten måtte således vinke farvel til sin 23-årige dansepartner.

Og det var måske slet ikke så dårligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina-olsen.png
 Foto: Dan Mariegaard

Foto: Dan Mariegaard

I det nyeste afsnit af ”The Olsens”, hvor Faustix, 31, og influenceren Irina Olsen, 33, har hovedrollerne, kan trofaste seere af det populære program stifte bekendtskab med en mere eller mindre jaloux side af Irina.

Den garvede influencer og forretningskvinde var nemlig ikke ovenud begejstret for, at hendes DJ-gemal skulle danse tæt på den unge Asta:

- Hvis jeg ser noget berøring, som er too much …, lyder det fra Irina, da hun og Faustix taler om den kommende sæson af ”Vild med dans”.

- Selvfølgelig som ens kone har man det da altid sådan lidt. Det er jo ikke det fedeste at se, altså, når hendes boobs falder på dit ansigt. Det er ikke det fedeste at se for konen, understreger Irina.

Irina har dog ikke noget at være jaloux over ifølge Faustix. Og han lader desuden heller ikke til byde den måske dårlige stemning velkommen:

- Men det vigtige for mig er, at det må også gerne være sådan for mig, at jeg ikke føler, at hver gang jeg sætter mig ud i bilen og skal af sted til det her, at jeg skal være bange for, hvad du nu går og tænker, lyder det fra Irinas DJ-husbond.

Selv om Faustix ser sin ”Vild med dans”-deltagelse som et ”professionelt anliggende”, så er hans influencerhustru ikke helt overbevist om situationen:

- Jeg går nok og tænker ”så er det nu igen, at min mand skal have en anden kvindes bryster i hovedet". Det er nok det, jeg kommer til at tænke, hver gang du skal af sted.

Du kan se det nyeste afsnit af ”The Olsens” på Discovery+ allerede nu.

Se klippet, hvor Olsens-parret taler om Mortens kommende deltagelse i ”Vild med dans”:

Sponsoreret indhold