Irina helt nede i kulkælderen

Irina så ikke ud til at være i det bedste humør, da hun sammen med kæresten, Morten Brangstrup Olsen, ankom til Club Awards 2017.

Irina så ikke ud til at være i det bedste humør, da hun sammen med kæresten, Morten Brangstrup Olsen, ankom til Club Awards 2017.

(Foto: All Over Press)

 
Den dejlige blogger-babe Irina Olsen er helt nede at vende for tiden.
 
Det skriver hun om på sin blog.
 
 
Hun så heller ikke ligefrem ud til at være i fremragende humør, da hun søndag sammen med kæresten mødte op til Club Awards 2017.
 
Kæresten, dj'en Morten Brangstrup Olsen med kunstnernavnet 'Faustix', var ellers nomineret i fem kategorier og blev aftenens helt store vinder, da han løb med fire priser, så der burde være noget at glæde sig over.
 
Men Irinas kvaler stikker dybere og har blandt andet at gøre med en afbrudt graviditet godt et år efter fødslen af hendes og Mortens datter, Allessia, der kom til verden i marts 2015.
 
- I starten af 2016 fandt jeg ud af, at jeg var gravid igen. Det var med blandende følelser at jeg reagerede på den nyhed, selvom jeg inderligt ønskede at Allessia skulle blive storsøster og stadig gør. Alt omkring den periode gik helt grueligt galt og jeg var derefter næsten sengeliggende i 2 måneder. Jeg kom heller ikke særlig godt over det hele psykisk og det kan stadig gå mig lidt på, skriver Irina på bloggen.
 
 
Hun fortæller, hvordan hun generelt er nedtrykt for tiden.
 
Hun bearbejder problemerne ved at rydde op.
 
 
Og nu ved at skrive.
 
- Jeg sidder i øjeblikket med så meget smerte i mig, at jeg er nødt til at komme ud med noget af det, for at kunne være bare lidt i min krop, skriver Irina, uden at komme nærmere ind på, om det alene er den afbrudte graviditet eller andre ting, der går hende på.
 
Irina vender iøvrigt tilbage til TV-skærmen i morgen, onsdag.
 
 
Her er der premiere på hendes nye program 'Irina - en diva vender hjem'.
 
Det handler om hendes rejse til hjemlandet Ukraine, hvor hun genser ting og steder for første gang i 20 år.
 
Programmet sendes på DR3 klokken 22.00.
 
Se galleri med dejlige Irina:

Irina Babenko 2408 2016

 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close