Reality16. februar 2024

Ida Søjborg single igen: – Jeg var en idiot

I efteråret fandt Ida Søjborg tilbage til ekskæresten, men nu er hun og Kristin Elsebutangen igen gået fra hinanden. Og det er Idas egen skyld, forklarer hun ærligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
– Det var mig, der var røvhullet, fortæller Ida Søjborg, efter hun og Kristin igen er gået fra hinanden.
 Video og lyd: Heine Jørgensen, Journalist: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Ida Søjborg ruller øjne: Afvist af tre tv-programmer

Først gik de fra hinanden. Så blev de kærester igen året efter. Og nu er det igen forbi mellem Ida Søjborg og hendes norske eks, Kristin Elsebutangen.

Det bekræfter den tidligere "Love Island"-deltager i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

– Der var nogle tillidsproblemer fra begyndelsen. Det er helt sikkert også svært at køre langdistance, begynder Ida Søjborg, inden hun kommer ind til det, der lader til at være kernen i bruddet:

– Jeg var en idiot til sidst. Det var jeg. Jeg har ikke gjort nogle særligt pæne ting – og har faktisk været led.

Ida Søjborg er ærlig om, at hun har behandlet sin ekskæreste dårligt, men hun er også senere blevet bevidst om, at det skyldtes noget dybereliggende i hende selv.

– Jeg har så bagefter fundet ud af, at det er, fordi jeg ikke har haft det så godt i mig selv. Jeg har været rigtig bange for at være alene. Og hvad så, hvis hun gik, var jeg så alene? Så jeg har forsøgt at holde nogle andre døre åbne til, hvis hun gik fra mig.

Ida Søjborg har tidligere udtalt, at hun er 99 procent til kvinder og én procent til mænd.
Ida Søjborg har tidligere udtalt, at hun er 99 procent til kvinder og én procent til mænd.
 Foto: Jesper Sunesen

– Jeg er meget kritisk og meget hård mod mig selv, så jeg havde det sådan, at hvis hun ser mig som den person, jeg selv gør, så kan hun ikke lide mig. Og så ender hun med at gå fra mig, og så står jeg alene. Og jeg var rigtig bange for at skulle stå alene. Så jeg har gjort mit for, at hvis det skete, så ville jeg ikke stå alene.

– Det har været en hård proces. For jeg har virkelig lært meget, men jeg var en idiot. Det var mig, der var røvhullet.

Hør Idas forklaring i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold