Reality27. maj 2022

Ida Søjborg ruller øjne: Afvist af tre tv-programmer

"Love Island"-stjernen Ida Søjborg vil gerne lave mere tv. Men det viser sig at være meget svært, når hun ikke er vaccineret mod COVID-19
Ida Søjborg i "Love Island"
Ida Søjborg i "Love Island"
 Foto: Dan Mariegaard

Hvis du ikke har coronavaccinen, så kan du ikke længere lave tv. Det er budskabet fra en øjenrullende Ida Søjborg, som vi kender fra den første og eneste danske sæson "Love Island".

Selv om Ida Søjborg dengang viste sit værd som realitydeltager, så vælter det altså ind med afvisninger nu, hvor hun forsøger at lave tv igen.

– Følelsen af at blive afslået på tre tv-programmer, fordi jeg ikke er vaccineret imod corona, skriver hun i en story, hvor hun ruller med øjnene.

– Bliver træt, tilføjer hun.

Realitydeltageren fortæller ikke, hvilke programmer der er tale om, men hun er ikke den første i branchen, der fortæller, at hun er blevet afvist, fordi hun ikke er vaccineret.

Daniel "Lone Wolf" Rosendal fortalte tidligere på året, da SE og HØR mødte ham til Reality Awards 2022, at han skulle have medvirket i den igangværende sæson af "Ex on the beach", men at han ikke måtte komme med til villaen i Caribien, fordi han ikke er vaccineret mod corona.

– De krævede en vaccine – så sagde jeg nej, forklarede han.

Sponsoreret indhold