Reality 4. november 2019

Helt slut for Anne og Jonass: Alt er ødelagt

Alle de varme følelser og hede nætter er fortid for Anne Plejdrup og Jonass Jannec, som ikke længere er på talefod. Det fortæller Anne ærligt til SE og HØR
Foto: Mikael Rieck

Siden Anne Plejdrup og Jonass Jannec kom hjem fra deres ophold på "Paradise Hotel", har de været særdeles tætte.

Først var de bare venner, så var de bollevenner, så var de næsten kærester, og nu er de absolut ingenting.

Det bekræfter Anne selv over for SE og HØR og fortæller ærligt, at hun lige nu er inde i en svær tid.

- Vi er ikke uvenner, men vi snakker heller ikke sammen længere, forklarer "Paradise Hotel"-vinderen og fortsætter:

- Det ligger på mine skuldre, og ja, det er nok min skyld.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: TV3 og Kaspar Wenstrup

Jonass og Anne mødtes i dette års udgave af "Paradise Hotel", hvor de også delte hede øjeblikke (Foto: Kaspar Wenstrup og TV3)

De mange realityfans, som havde håbet på at se de to ende som kærester, må altså se sig skuffede nu. Og der er bestemt ikke en forsoning på vej mellem de to paradisoer.

- Jonass har sine principper, og jeg har mine. Og det var jo aldrig gået i længden mellem os to. Vi havde det sjovt i noget tid, men det blev aldrig noget seriøst alligevel, fortæller Anne ærligt.

Her åbner den smukke jyde altså op for, at hun og Jonass var blevet til mere end bare bollevenner, som de ellers påstod udadtil.

- Vi var jo blevet ret glade for hinanden begge to, og vi havde aftalt, at nu var det mig og ham, også måtte vi se, hvordan det gik. Men det gik ikke, lyder det slukøret fra Anne til slut.

Lige nu kan man se den altid glade "Paradise"-vinder i Viafree-programmet "Kollektivet", som ligger tilgængeligt lige nu.

SE og HØR har været i kontakt med Jonass, som bekræfter, at han og Anne ikke længere snakker sammen. Han har ikke lyst til at komme med yderligere kommentare.

Se Anne Plejdrup lange ud efter Tessie Skovly:

Sponsoreret indhold