Reality6. september 2016

Gravide Stine Kronborg: Det er hårdt at være alene

Stine Kronborg bliver mor for første gang til december, men hun synes graviditeten er hård, da hun er alene om det hele
https://imgix.seoghoer.dk/22.jpg
 Foto: Maria Rixen

Når Stine Kronborg bliver mor for første gang til december, så kommer faren ikke til at være inde i billedet. Det gør også, at Stine skal stå for det hele selv, og det synes hun er hårdt.

- Har nok heller aldrig i mit liv været så ude af kontrol med energien og er enormt træt KONSTANT. Det har desværre resulteret i ugidelighed omkring sociale liv, oprydning, papirbunker osv. Hér kan jeg godt mærke, at jeg er alene om det hele og at jeg mangler en partner i mit liv til at hjælpe mig, støtte mig og læsse af på. Det skræmmer mig at jeg allerede nu synes det er hårdt at være alene - hvordan bliver det så ikke når jeg har født? Har jo ikke et almindeligt job, så hvis ikke jeg får hevet mig selv op og får lavet mine ting, ja så kommer der ingen penge ind, skriver Stine på sin blog.

Den vordende mor afslører også, at det er svært at holde styr på hormonerne.

- Jeg er bestemt ikke i kontrol med mig selv for tiden og har virkelig svært ved at håndtere de graviditetshormoner, der for alvor er kommet. Føler ikke jeg har styr på noget som helst og er nok er ved at skubbe folk væk, skriver hun på bloggen.

Selvom Stine nu er seks måneder henne i sin graviditet, så har hun indtil videre holdt sin normalvægt. Men tankerne om, at hun ligner en stor flodhest bliver ved med at vende tilbage til hende, og så er graviditeten ved at vise sig på kroppen.

- Brysterne er begyndt at hænge lidt tungere og appelsinhuden lurer lige under overfladen, skriver Stine på sin blog.

Da Stine afslørede, at hun var gravid, var der tvivl om, om hun ville beholde barnet. Men selvom hun lige skulle vænne sig til det, så endte hun altså med at beholde barnet.

- Jeg beholder det. Jeg er så småt begyndt at vænne mig til tanken, selvom det selvfølgelig stadig er meget nyt, fortalte Stine Kronborg til Ekstra Bladet.

Se flere billeder af Stine Kronborg i galleriet herunder

Stine Kronborg (billeder kun af hende)

Sponsoreret indhold