Nyheder16. august 2016

Stine Kronborg jublende glad: Han sparker løs

Danseren spiste i forvejen for to, og nu ryger der endnu mere indenbords. De fordums svulmende muskler skrumper dog, i takt med at maven vokser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stine_kronborg.jpg
 Foto: Maria Rixen)

Tidligere var det overarmene, som svulmede på 37-årige Stine Kronborg. Nu er det maven.

Den lille fyr, som er årsag til vokseværket og forventes at se dagens lys engang i december, er, om ikke planlagt, så glædeligt ventet.

– Det tog mig lidt tid at vænne mig til tanken, men nu er jeg bare glad og forventningsfuld, siger Stine, da vi møder hende til åbningen af den nye Bar Jacobsen på toppen af Illum i København, hvor hun arbejder for vennen, restauratør Søren Haahr.

Dog ikke så meget som forventet, da hun sagde ja til jobbet.

– For det første er jeg jo flyttet til Nakskov efter min fars død, for det andet er jeg så ualmindelig træt. Derfor kan jeg kun være afløser, fortæller hun.

https://imgix.seoghoer.dk/22.jpg
 Foto: Maria Rixen

– Når jeg nu skal være alenemor, er jeg glad for, at det bliver i Danmark og ikke USA. Jeg kan mærke på min familie derovre, at de har et helt andet forhold til det end her, siger 37-årige Stine Kronborg. (Foto: Maria Rixen)

Navn efter gerningssted
Træthed til trods træner den forhenværende fitnessdronning, med enkelte modifikationer, som før graviditeten.

Kosten er også finjusteret med opgradering af frugt og masser af mælk, som hun ellers aldrig drikker.

– Jeg er glad for, at jeg får lov til at få denne oplevelse. Jeg har jo hverken mand eller kæreste, og mine veninder var så småt begyndt at tale om insemination, fortæller den vordende mor.

Nu gik det så ganske via naturmetoden, men hvem det faderlige ophav er, vil hun ikke ud med.

Hemmeligt, og heller ikke helt afgjort endnu, er også navnet på den ventede søn.

– Jeg har overvejet at opkalde ham efter det sted, hvor han blev lavet, men jeg er åben for andre forslag, smiler hun.

Sponsoreret indhold