Reality7. februar 2022

"Gift ved første blik"-Samantha er ét stort smil: Har fundet kærligheden

Samantha Charmaine Bengtsen, som vi fulgte i DR’s ”Gift ved første blik” dette efterår, har fundet en kæreste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ægteskabet kunne ikke holde til alle prøvelserne for det yngste par i sidste års ”Gift ved første blik”.

Daniel og Samantha besluttede sig for at trække stikket, efter en relativt akavet brevudveksling, hvor Daniel indrømmede, at han ikke kunne se, hvordan de skulle kunne fortsætte som ægtefolk.

Sød og snakkesalig

Men nu smiler lykken til den ene af de to – Samantha – som har fundet kærligheden på datingappen Tinder.

Det afslører hun overfor Ekstra Bladet.

- Jeg har været så heldig at finde verdens sødeste kæreste, som jeg bruger en del tid med. Vi stødte på hinanden på Tinder i starten af oktober og har været sammen lige siden, lyder det fra Samantha, der fortsætter:

- Det gik hurtigt, fordi vi klikkede med det samme. Han er sød, forstående og snakkesalig - det er dejligt at kunne have en reel, dyb samtale med ham. Jeg følte mig hurtig tryg ved ham, lyder det fra en meget glad Samantha.

Opvaskegate ødelagde stemningen

Det er ingen hemmelighed, at ordene var få mellem Samantha og hendes match – den unge landmandsstuderende Daniel Kreutzfeldt – gennem stort set alle fem uger, hvor de nåede at være gift med hinanden.

Særligt bemærket gjorde de sig, da de i det fælles hjem skulle sætte opvaskeren i gang efter et besøg fra Daniels familie.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0611067.jpg
 Foto: Snowman Productions

Trykket stemning efter den famøse "opvaskegate". (Foto: Snowman Productions)

Pludselig var hele husfreden spoleret ikke bare den pågældende aften – men hele den næste dag.

Alt sammen på grund af en lille opløselig ting: En opvasketabs, som parret var uenige om den korrekte brug af.

- Det handlede om en dum, dum opvaskemaskine. Samantha mener, at den der tabs skal i den der bakke, før det bliver ordentligt rent. Og det synes jeg jo ikke, er vigtigt, fortalte Daniel om deres efterfølgende debat til SE og HØR.

Hemmelig fyr

Samantha vil gerne holde sin nye kærlighed hemmelig, og afslører således ikke identiteten på den heldige fyr. Hun afslører dog, at han ikke har fulgt med i dating-eksperimentet ”Gift ved første blik” på DR.

Om Samanthas nye flamme er helt med på, hvordan man bruger den lille lomme til opvasketabsen helt rigtigt, melder historien ikke noget om.

Også Michael, som blev gift med Pernille i årets ”Gift ved første blik”, afslørede i oktober, at han har været på Tinder-dates, siden eksperimentet sluttede i sommeren.

Sponsoreret indhold