Reality23. september 2021

Opvaskegate i ”Gift ved første blik” afgjort: Her er ekspertens dom

Ifølge product trainer i Miele, Jeppe Gotfredsen, er der stor forskel på at smide sine opvasketabs direkte i maskinen, frem for at benytte sig af skuffen. Han er ikke i tvivl om, hvem der går fra opvaskediskussionen med retten på sin side
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er de små hverdagsting, der kommer i vejen for den gode stemning, når trummerum og rutine bliver en del af kærlighedsligningen i DR’s tv-eksperiment ”Gift ved første blik”.

Hvem husker for eksempel ikke Henriette og Claus, der i femte sæson farede op i heftig diskussion over viskestykker og ”numsebakterier” i sammen vask?

I år er det Samantha og Daniel, der (langt om længe) får en del at snakke om, hvilket spolerer ikke alene en rolig aftenstund efter en middag med svigerfamilien, men som også går ud over stemningen den efterfølgende dag.

Alt sammen på grund af en lille opløselig ting: En opvasketabs.

Som en håndgranat i deres ellers stilfærdige villatilværelse i den fælles grå tv-kulisse i centrum af Aarhus, smider den 28-årige Daniel den lille blok vaskemiddel direkte ind til de beskidte tallerkner og glas.

Og så er splitten trukket.

- Det handlede om en dum, dum opvaskemaskine. Samantha mener, at den der tabs skal i den der bakke, før det bliver ordentligt rent. Og det synes jeg jo ikke, er vigtigt, siger Daniel om deres efterfølgende debat.

- Men jeg føler ikke det er lige meget, lyder det som modsvar fra Samantha, der fortsætter:

- For jeg ved, hvordan en opvaskemaskine fungerer. Det var heller ikke blevet helt rent et par gange forinden.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0611064.jpg
 Foto: Snowman Productions

Stille stunder i Samantha og Daniels fælles "Gift ved første blik"-hus. Opvaskediskussionen i sjette afsnit skaber en dårlig stemning blandt dem. (Foto: Snowman Productions)

Timing og temperaturer

Spørger man Jeppe Gotfredsen, der er product trainer hos hvidevareproducenten Miele, er svaret egentlig ret enkelt.

- Jeg er ubestridt mest på den unge kvindes (Samanthas red.) hold.

Det er ifølge eksperten nemlig ikke helt lige meget, hvornår en opvasketabs påbegynder sit arbejde inde i maskinen.

- Fordi man lægger sin opvasketab i det her lille rum, så den kan blive udløst, mens temperaturen er på vej op. Sådan en indeholder nemlig enzymer, og i mange opvasketabs er der også et iltblegemiddel, som fjerner rødvin, tomat, blåbær og så videre. Et iltblegemiddel skal have temperaturer for at være aktivt, og enzymer er aktive, når vandet er lidt højere end koldt vand, siger han, før han fortsætter:

- Hvis den opløses og ryger ud i vandet før, så har enzymerne ikke været aktive, hvilket betyder, at du har vasket op i rent vand og altså ingen kemi overhovedet.

Stor forskel

Det er med andre ord ikke for ingenting, at opvaskemaskiner har en lille holder til tabs.

- Man laver det rum, så maskinen kan åbne lugen, når det passer. Man ville jo heller ikke smide vaskemiddel direkte ind i sin tromle i vaskemaskinen under forvask.

Jeppe Gotfredsen kan dog godt forstå, at man som Daniel kan være fristet til at tro, at bestik, tallerkner og kopper jo ”bliver rene nok alligevel”, men han understreger, at man altså afgjort ville kunne se en forskel.

- På papiret kan de se ret rene ud, men tog du begge tallerkener, og satte dem under et mikroskop, så er hans afgjort mere snavset end hendes.

Sandheden ude, og husfreden hos Samantha Charmaine Bengtsen og Daniel Kreutzfeldt kan således genoprettes.

Sponsoreret indhold