Forsidefruer6. juli 2018

Janni Ree har fået kontakt til sin afdøde far

Forsidefruen Janni Ree har været til clairvoyant, hvor hun har fået kontakt til sin afdøde far
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sdfjann.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Tilbage i maj mistede forsidefruen Janni Ree sin far, der i flere år havde kæmpet mod kræften.

- Min elskede far er gået bort, han sov stille ind. Han tabte desværre kampen til kræft, men kæmpede til det sidste. Min far var elsket af alle, han havde et hjerte af guld, skrev Janni på sin blog i forbindelse med farens død.

Nu, to måneder efter farens død, har hun fået kontakt til ham ved hjælp af en clairvoyant, skriver hun ligeledes på sin blog.

Det var clairvoyanten Rikke Rasmussen, der hjalp Janni med at få kontakt til sin far.

- Min far fortalte hvor højt han elskede mig, og hvor glad han var, for at hele familien var samlet hos ham til det sidste. Måden jeg håndterede begravelsen på: en lille intim begravelse med hans yndlings sange, en præst som vi kender personligt, var altsammen smukt syntes min far. Det blev jeg rigtigt glad for at høre, for alt blev lavet i hans ånd, skriver Janni på bloggen.

Grunden til, at Janni valgte at opsøge en clairvoyant, var fordi hun længe ikke havde kunnet mærke farens tilstedeværelse.

- Jeg har nemlig ikke mærket min far siden han døde. Det er faktisk underligt, for jeg har altid fået små “tegn” fra afdøde familiemedlemmer som har betydet meget for mig, skriver Janni. Det var først, da hun og Karsten placerede farens urne i hjemmet i Vedbæk.

- Det eneste jeg har mærket til min elskede far var, da vi satte hans urne ind i et glas skab tæt ved vores TV. På den måde kunne han sammen med Karsten følge med i nyhederne, noget som han elskede da han levede. To gange er glas lågen faldet af, og vi taler altså om en låge med mange hængsler. I de 5 år jeg har boet her, er det aldrig sket før. Nu er lågen taget af, så min kære far ikke er spærret inde, inden han skal strøs ud over havet i en sidste afskedsceremoni, skriver Janni.

Jannis far havde haft kræft i leveren i fem år, og kort før hans død fortalte hun til SE og HØR, at faren ikke havde langt igen.

- Hans organer er så småt stået af, og han er helt gul. Han har fået tappet ti liter væske fra bughulen, og det har også været et pres for ham ikke at kunne komme af med det. Han er på morfin og stesolid og får også noget for tanke-mylderet, for det er jo forfærdeligt at være fanget i sin egen krop uden at kunne tale og give udtryk for, hvordan han har det. Han vil bare gerne dø, men aktiv dødshjælp er jo forbudt, men det er jo forfærdeligt for os at overvære ham ligge der. Det er mega-hårdt, og vi græder hele tiden, og selv Karsten, som er en voksen stærk mand, er også stærkt berørt af situationen, sagde Janni til SE og HØR.

Hun forklarede også, at faren mest af alt bare ønskede at dø. - Selv om han er svækket og ikke kan tale, har han haft kræfter nok til at hive slangerne ud af kroppen flere gange. Han vil gerne dø. Da han stadig kunne hviske, bønfaldt han os om at få lov til at komme hjem og dø i sin lejlighed på Østerbro. Når vi er på besøg græder han, og så må vi tørre tårerne væk, sagde en knust Janni Ree til SE og HØR. Janni Rees far blev 70 år gammel.

Sponsoreret indhold