Reality4. maj 2017

"Flyt eller Forny"-stjerne kvæstet under optagelser

Ejendomsmægleren Lars Elbæk fik et alvorligt piskesmæld under optagelserne til aftens afsnit i boligprogrammet. En lidelse han stadig må leve med i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flyyyt.jpg
 Foto: TV3

Det skulle blot være en uskyldig udfordring for Lars Elbæk, da han tabte aftenens konkurrence i det populære boligprogram "Flyt eller Forny".

Som traditionen tro skulle taberen gennem en udfordring, hvis familien valgte modstanderens boligløsning, hvilket i aftens tilfælde var at fornye deres hus i stedet for at flytte.

Derfor skulle ejendomsmægler Lars Elbæk løbe "Chicken run", mens designer Rasmus Larsson stod på sidelinjen og skød ham med en paintball pistol.

- Først rammer han (Rasmus, red) mig på benene, og så rammer han mig også lige på kæben, sådan lige under munden ude i siden, hvor der nærmest er en åbning i mit skæg. Jeg er jo ellers dækket ind i halstørklæde og maske, hvor der lige er 2-3 centimeter åben. Og det giver bare et smæld, fortæller ejendomsmægleren til SE og HØR.

Men selvom udfordringen lignede sjov og spas, blev legen pludseligt afbrudt af et af et råb fra Lars, som tog sig til hovedet.

Designer Rasmus Larsson havde ved et uheld skudt konkurrenten på kæben.

Et skud, der var så voldsom, at nakken sagde knæk hos Lars Elbæk, der i dag har fået et piskesmæld fra hændelsen.

- Hvis jeg sidder ned i for lang tid i samme stilling, så kan jeg mærke det den dag i dag.

- Vi grinede bare af det. Rasmus og jeg har det sjovt sammen. Der er no hard feelings mellem os. Han er stadig en idiot som altid , griner Lars Elbæk.

Du kan se det drastiske skud i klippet neden for.

Sponsoreret indhold