Reality19. april 2017

Flyt eller Forny: Kamp til stregen

I aften kæmper Lars Elbæk og Rasmus Larsson endnu engang om sejren i programmet "Flyt eller Forny", og der bliver taget helt nye metoder i brug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flyyyt.jpg
 Foto: TV3

I aften sender TV3 andet afsnit TV3s underholdningsprogram "Flyt eller Forny".
Som altid kæmper ejendomsmægleren Lars Elbæk og designeren Rasmus Larsson om at tilbyde en familie den bedst mulige løsning på deres boligproblemer.

Og i aften er de to kamphaner endnu engang helt klar på konkurrencen.
Der bliver nemlig ikke givet ved dørene, og ingen af de to selvsikre fyre vil opgive uden kamp til stregen.

Aftenens familie består af Janet og Morten, der har tre piger på ni, fem og et år.
Janet er selvstændig og arbejder hjemmefra, og derfor mangler familien et ekstra værelse, så Janet har ro til at arbejde.

Rasmus og Lars har dog helt klare strategier for, hvordan de hver især får overbevist Janet og Morten om, at deres løsning er den rigtige for familien.

Kampen er ikke bare for sjov. Rasmus Larsson har nemlig planlagt en helt særlig straf til taberen.

Rasmus synes dog pludselig, at Lars Elbæk har snydt sig lidt foran hos familien, og det accepterer han selvfølgelig ikke.
Derfor er Rasmus Larsson smuttet på sabotagetogt.

Hvem der løber af med sejren i aften, kan du se i aften klokken 21 på TV3.

Sponsoreret indhold