Fie Laursen har aflyst sin abort

(Foto: Fielaursen.dk)

Fie Laursen skulle egentlig have haft en abort mandag. Men blot en time før valgte bloggeren at aflyse sin tid – hun var nemlig kommet i tvivl.

Tvivlen handler ikke om, hvorvidt Fie Laursen skal have en abort eller ej – for det ved hun, at hun skal. Det handler i stedet om, at Fie Laursen er blevet så skræmt over den medicinske abort, at hun har valgt den fra.

I stedet for står hun nu overfor et større indgreb for at få afbrudt sin graviditet.

På sin blog fortæller Fie Laursen nu, at hun skal have foretaget en kirurgisk abort:

- Jeg er blevet fuldstændig skræmt af medicinsk abort efter alle jeres indsendte historier, og derfor har jeg valgt en kirurgisk abort, som min læge faktisk foreslog. Jeg afventer lige nu et brev fra Hillerød Hospital om hvornår den skal foretages, men min læge sagde at det ville være inden for 2 uger, skriver Fie Laursen på sin blog og tilføjer:

- Det er for mig bare en tryggere følelse at vide jeg er på et hospital og at jeg ikke skal igennem en kæmpe blødning med smerter og måske se mit barn i den blødning, det var der nemlig en der skrev til mig hun havde og den tanke traumatiserer mig fuldstændig. Jeg er helt vildt nervøs, men glad for jeg ændrede abort valg, skriver hun videre.

Fie Laursen havde i begyndelsen valgt den medicinske abort, fordi det lød ”som det hurtigste”. Men nu har hun altså valgt, at hun i stedet vil have foretaget en kirurgisk abort.

Det er ikke lang tid siden, at bloggeren fandt ud af, at hun var gravid. Graviditeten var bestemt ikke planlagt, og da Fie Laursen tilmed har et anstrengt forhold til barnets far, har hun altså valgt, at hun vil afbryde graviditeten.

Se billeder af Fie Laursen herunder:

Fie Laursen LDN

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close