Linse overrasker med jobansøgning: - Jeg er træt af fordomme

Linse Kessler har lavet en video-jobansøgning sammen med vennen Thomas. Han har nemlig fået afslag på fire lærepladser på grund af en stor tatovering på sin hals. – Tænk, når vi lever i år 2016, at der virkelig kan være så mange fordomme og så meget røvhulpilleri, det synes jeg, er virkelig ærgerligt, siger Linse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_med_vennen_thomas.jpg
 (Foto: Facebook/Linse Kessler)

Linse Kessler håber snart, at hendes ven og ”papsøn” Thomas får en læreplads.

Men indtil videre er det ikke lykkedes ham at finde nogen, der vil ansætte ham – og det skyldes ikke manglende kundskaber. Det skyldes i stedet den store tatovering, der dækker fyrens hals.

Linse Kessler er forarget over, at tatoveringen indtil videre har gjort det umuligt for Thomas at finde en læreplads som pladesmed, og nu har hun sammen med sin ven lagt en video-jobansøgning ud på sin Facebook-profil.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_6.png

- Thomas er ikke et dårligt menneske. Eller en rod. Eller en kriminel eller noget som helst, fordi han har den tatovering. Men den har i hvert fald lige slukket for tre-fire lærepladser, siger Linse i videoen, inden hun tilføjer:

- Og det er fandme ærgerligt. For nu er det lige sådan, at Thomas faktisk er pissedygtig, lyder der fra den barmfagre Brygge-beboer, der synes, det er meget ærgerligt, at en tatovering kan betyde så meget i dagens Danmark.

- Jeg vil sige, at jeg synes, at når vi bor i 2016 i Danmark, at der virkelig kan være så mange fordomme og så meget røvhulpilleri, det synes jeg, er virkelig ærgerligt.

- Så vi bruger lige min Facebook her til at søge en læreplads til Thomas, som er et ordentligt menneske, siger Linse i videoen, der indtil videre er blevet vist mere end 212.000 gange.

Så måske Thomas snart får en læreplads?

En lille jobansøgning, og et kram til alle :)

Posted by Linse Kessler on Saturday, March 5, 2016

Sponsoreret indhold