Familien fra Bryggen21. november 2017

Afslører sød historie på årsdag: Jeg glemte Mopper i hospitalets kælder

I dag er det ét år siden, at Linse Kessler og resten af ”Familien fra Bryggen” mistede Mopper. I den forbindelse deler Linse Kessler en sød historie om dengang, hun glemte Mopper i kælderen under Hvidovre Hospital
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_og_mopper_0.jpg
 Foto: All Over

I dag er det år siden, at Linse Kessler og resten af ”Familien fra Bryggen” mistede deres elskede Mopper.

I den forbindelse deler Linse en sød historie på sin Facebook-profil om engang, hvor hun glemte sin mor i kælderen under Hvidovre Hospital.

Her var Mopper indlagt med den sygdom, der desværre i sidste ende endte med at koste hende livet.

Linse fortæller i sit opslag, at hele familien havde været på Hvidovre Hospital for at holde Mopper lidt ved selskab.

De var skiftevis ude at gå ture med Mopper dagligt og denne gang var det Linses tur.

Mopper og Linse havde været på en lille tur, da de valgte at holde en pause i p-kælderen under Hvidovre Hospital, da Linses mobiltelefon begyndte at ringe.

- Det er et vigtigt opkald, der er mega dårlig forbindelse der, så jeg siger til Mopper ”vent her, jeg kommer lige om lidt”, ind og op af trapperne med mig og jeg får talt og ordnet det jeg skal, fortæller Linse i sit Facebook-opslag og tilføjer:

- Jeg begynder at gå mod Moppers afdeling, men tænker ”aaarrr jeg tager da lige noget lækkert fra kiosken med til hende, lidt romkugler og ananasjuice og et ugeblad”, fortæller Linse.

Imens venter Mopper troligt i p-kælderen med sin rollator.

Det er først, da Linse kommer op til en hospitalsstue, at det går op for hende, at hun har glemt Mopper nede i p-kælderen. Ups.

Linse skyndte sig – naturligvis – alt, hvad hun kunne at komme ned og hente Mopper i kælderen. Og det var ikke en helt tilfreds Mopper, som Linse mødte i kælderen.

- GUUUUUD JEG HAR GLEMT MOPPER I P KÆLDEREN! Her sidder hun en lille anelse muggen, fortæller Linse i sit opslag.

Heldigvis har både Mopper og Linse let til smil, og efter lidt tid grinede de begge af den lidt sjove og uheldige situation.

Kæft hvor fik jeg det stramt, men jeg grinede altså rigtig meget samtidig, og efter et par min, grinede Mopper med.

Også Geggo har hyldet sin mormor på årsdagen. Tidligere i dag delte Geggo et billede på sin Instagram-profil, der viste hende i en kærlig stund sammen med Mopper.

- I dag er det præcis et år siden at sygdommen vandt, og du gav op. Jeg savner vores grin, vores snakke, ja selv vores skænderier, og dine fjollede bande-ord. Ville give min højre arm for at høre dig sige “Stephanie, din bolchehovede” bare en gang, skriver Geggo blandt andet som kommentar til det sorthvide billede, der viser hende i en kærlig stund med sin mormor.
Geggo fortæller også, at hun har det godt, og at Mopper ville have været stolt af hende i dag. Der er da også sket meget i Geggos liv, siden at hun måtte tage afsked med sin elskede Mopper. Hun er blandt andet blevet gift i Las Vegas – noget som Mopper altså ikke nåede at opleve.

Heldigvis nåede Mopper at opleve den glæde det var at blive oldemor til en lille prinsesse, Alba. Geggo fødte sin og Cengiz’ datter i februar 2016, hvilket altså betød, at Mopper nåede at tilbringe tid med lille Alba i over et halvt år.

Mopper døde mandag den 21. november 2016 efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i flere måneder. Præcis hvilken sygdom hun led af, ved kun familien.

Linse Kessler, Mikkel Kessler og resten af familien har nemlig aldrig valgt at fortælle, hvad det var for en sygdom, der svækkede Mopper – og som blandt andet betød, at hun den sidste tid fik mad og næring gennem en sonde.

Og der var en ganske særlig årsag til, at familien ikke fortalte mere åbent om Moppers sygdom.

Det var nemlig Moppers eget ønske.

Faktisk havde Mopper ønsket, at sygdomsforløbet skulle være holdt hemmeligt længere end frem til den 7. september 2016, hvor de på et pressemøde afslørede, at hun var alvorligt syg.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mopper_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Mopper ønskede at holde sin sygdom hemmelig, og derfor er det kun familien, der i dag ved, hvad der kostede Mopper livet. Foto: All Over

- Mopper ønskede ikke at få det frem. Hun havde ikke lyst, og så går hun alligevel ned på Haraldsborg (lokal bodega, red.) og fortælle hele banden. ”Mor det bliver du simpelthen nødt til at vente med. Vi kan ikke blive ved med at fortælle pressen, at de ikke må sige noget, når du siger noget til alle”, forklarede Linse til SE og HØR under pressemødet i begyndelsen af september sidste år.

Familien havde selv både forventet og frygtet, at pressen ville skrive om Moppers sygdom, også selv om Linse og resten af Kessler-familien havde bedt om fred under det vanskelige sygdomsforløb.

- Jeg ved ikke helt, hvorfor I ikke har skrevet om det, men jeg er så taknemmelig for, at I ikke har gjort det. For det ville bare være så trist for Mopper at skulle læse om. For Mopper er jo ikke bange for at sige tingene ligeud, og når hun er frisk nok til det, så gør hun det, fortalte Linse under pressemødet og tilføjede:

- Så tak fordi I ikke har skrevet om det.

Mopper sov ind mandag aften kl. 18:25 den 21. november 2016 omgivet af sine allernærmeste.

- Vi var alle hos hende og hyggede om hende præcis som vi plejer; vi grinede og fjollede og fortalte hende at vi elskede hende, til hun rejste afsted, udtaler Linse, Mikkel og Geggo i en fælles besked på de sociale medier og tilføjer:

- Vi er knuste, men vi ved at det var det bedste for hende nu. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle Jer derude, som har fulgt hende på TV.

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Sponsoreret indhold