Reality8. maj 2019

Ex on the Beach-babes religiøse fortid: Droppede Jehovas Vidner

Tabita Pedersen fra "Ex on the Beach" er ikke bleg for at smide tøjet og slå sig løs, men for bare tre år siden var hendes virkelighed en helt anden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tabita_ex_on_the_beach_tsl_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg forlod Jehovas Vidner, da jeg var 19 år gammel, fortæller 21-årige Tabita Pedersen, som siden har kastet sig ud i et liv som realitystjerne og nøgenmodel.

At bryde med den religion, hun var vokset op i, var dog ikke et nemt valg.

– Jeg var blevet sat i bås. Der var rigtig mange ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve.

Jeg ville gerne prøve at være fuld, gå i byen og sådan noget, fortæller baben, der allerede var gift, da hun brød med sin religion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tabita_ex_on_the_beach_tsl_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg har ikke været med i ”Ex on the Beach” for at blive kendt. Jeg ville gerne ud og opleve noget, lyder det. (Foto: Thomas Laursen)

I Jehovas Vidner er det nemlig meget normalt, at man bliver gift i en meget tidlig alder.

– Jeg blev gift fire dage efter min 18-års fødselsdag, lyder det. Ægteskabet varede kun et lille års tid.

– Da jeg brød ud af det, tænkte jeg:

”Hvad fanden er det egentlig, jeg har gang i?”.

– Når man er blevet opdraget med den religion hele livet, føler man jo, at det er det rigtige. Men det gik op for mig, at livet var meget større end det.

tabita Blev voldtaget

Efter sin skilsmisse og bruddet med Jehovas Vidner flyttede hun i lejlighed for sig selv i Herning.

Men hurtigt blev hun viklet ind i et liv med stoffer.

– Jeg begyndte at ryge hash, da jeg brød med Jehovas Vidner, for at deale med alle de følelser, jeg havde, siger Tabita.

– Det var de helt forkerte venner, jeg var sammen med. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor langt ude jeg har været.

En aften gik det helt galt, da hun blev voldtaget i sin egen lejlighed.

– Det var desværre en, jeg kendte, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tabita_ex_on_the_beach_tsl_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i ”Ex on the Beach”, fortæller Tabita, der kom ind i villaen uden at have en ekskæreste derinde. (Foto: Thomas Laursen)

Gerningsmanden blev aldrig dømt for overgrebet.

– Det var også derfor, at det var så svært for mig at komme over, fortæller Tabita, der ikke kan huske noget fra selve overgrebet.

Den forfærdelige oplevelse gjorde, at Tabita flyttede fra Herning til Holstebro for at komme væk fra det dårlige miljø, hun boede i.

Kendte konsekvensen

At bryde med Jehovas Vidner har betydet, at Tabita ikke længere har kontakt med sin familie.

– Det er specielt hårdt ikke at have kontakt til min lillebror. For vi var bedste venner, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg har prøvet at tage kontakt til dem, men der er ikke nogen, der svarer mig, så det er jeg stoppet med igen.

– Jeg har taget den konsekvens, det var at bryde ud af det. Det var jo et valg, jeg tog, og jeg kendte godt til konsekvensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tabita_ex_on_the_beach_tsl_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Smuk er hun jo. (Foto: Thomas Laursen)

Efter bruddet begyndte Tabita at få taget pikante billeder. Men det er ikke en modreaktion til hendes tidligere liv.

– Den Tabita, som jeg er nu, er jo den Tabita, som jeg altid har været. Men det er først nu, at det er gået op for mig, at det er okay at være den, jeg er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tabita_ex_on_the_beach_tsl_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hun er ikke bleg for at vise sig frem. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg føler ikke, det er en rebelsk reaktion, og jeg synes, at det er fedt at lave sådan nogle billeder her, uddyber hun.

Tabita kunne heller ikke se sig selv vende tilbage til Jehovas Vidner.

– Jeg har overvejet det mange gange, men det er, som om de tanker er stoppet nu.

Hør Tabita fortælle mere om sit exit fra Jehovas Vidner herunder

Sponsoreret indhold