I aftens afsnit af TV 3-programmet "Flyt eller Forny" tager de to kamphaner ejendomsmægleren Lars Elbæk og designeren Rasmus Larsson igen kampen op om at få en familie enten til at flytte eller forny deres boligsituation.
Og den spøgefulde designer Rasmus Larsson har også et lille trick i ærmet til at lave sjov med sin konkurrent Lars Elbæk.
Læs også
Flyt eller Forny: Kamp til stregen
Rasmus prøver således at lokke Lars til at få stød gennem en falsk klipsemaskine, der giver stød og påfører den samme smerte som at blive ramt af en paintball pistol. Men designeren får pludselig selv et rap over nallerne, da han vil overrække den til ejendomsmægleren.
Læs også
Datter meldte far til "Helvedes Hus"
Den ellers selvsikre Lars opdager også hurtigt, at der ikke er tale om en normal klipsemaskine. Og pludselig tør ejendomsmægleren ikke at røre ved det elektriske apparat.
- Hvad har du gang i? Jeg tør ikke. Jeg ka' ikk' li' det, hviner Lars Elbæk, mens Rasmus Larsson vifter med de to falske hæftemaskiner.
Du kan se resten af det nye afsnit af "Flyt eller Forny" i aften kl. 21.00 på TV 3.