Datter meldte far til "Helvedes Hus"

Foto: TV3

Følelserne sidder i den grad uden på tøjet i aftenens afsnit af "Helvedes Hus", som vises klokken 21 på TV3. 
Der er nemlig meget mere end et køkken på spil for den 53-årige Jan. 

Jan ønskede en frisk start efter sin skilsmisse og gik derfor i gang med renoveringen af sit køkken. 

- Planen var, at en del af væggen skulle ned, så der kunne laves en kogeø, så jeg kunne stå og lave morgenmad til min lille datter, fortæller Jan. 

Men finanskrisen ramte kort efter Jan startede på renoveringen, og Jan blev arbejdsløs. Derfor måtte køkkenrenoveringen sættes på hold. 
Jan fik dog nyt job igen som lastbilchauffør med kran, og tingene så ud til lysne for Jan, men kort efter kommer Jan ud for en slem ulykke på sit nye arbejde.  

- På min dag to, kører jeg kranarmen ned i hovedet på mig selv og heldigvis overlevede jeg, siger Jan. 

Følgerne af den voldsomme ulykke påvirker stadig Jan, og han må dagligt leve med kraftige gener. 

- Jeg har hovedpine hele tiden og bliver hurtigt træt, siger Jan. 

Men det er ikke kun fysisk at Jan har det svært, ulykken har også givet ham økonomiske vanskeligheder. 

Han har derfor været nødt til at flytte hjem til sine forældre, og køkkenet har fået lov til at stå urørt indtil nu. 

-Det er altså ikke særlig sjov, at være snart 54 og så bo hos mor og far, fortæller Jan. 

Datteren Helena savner dog sin far i huset, og deres tætte far/datter forhold er på spil. Derfor meldte hun ham til programmet i håb om, at det nye køkken igen vil kunne give faren overskud og få familien sammenbragt igen. 

- Jeg kan ikke forklare, hvad min far betyder for mig, for det er der ikke ord for, fortæller en rørt Helena. 

Om "Helvedes Hus"-eksperterne vælger at hjælpe Jan og Helena med at få et nyt køkken, kan du se i aften klokken 21 på TV3. 

Indtil da kan du se klip fra aftenens program herunder: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close