
Efter voldsdom: De første ord fra Teitur Skoubo

Onsdag formiddag sad den tidligere ”Paradise Hotel”-vinder på anklagebænken i Østre Landsret i Odense, hvor hans sag fra byretten, hvor han tidligere på året blevet dømt for voldtægt, skulle gå om.
Her blev den tidligere realitydeltager imidlertid frikendt for voldtægt, men samtidig dømt tre måneders fængsel for vold. En straf, han dog allerede har udstået ved sin fem måneder lange fængsling – hvorfor han efter domsafsigelsen kunne forlade retten.
SE og HØR har adskillige gange forsøgt at få en kommentar fra Teitur, men det har endnu ikke været muligt. Til gengæld deler den voldsdømte realitydeltager nu et opslag på Instagram, hvor han således takker sin forsvarsadvokat Nicolai Berg.

- Af hjertet stort tak til alle, som har støttet og troet på mig i denne svære tid, lyder det videre fra Teitur.
Vennerne jubler
Selv om Teitur ikke selv har udtalt sig, så har hans gode realityvenner i den grad reageret:
- Jeg har lige skrevet en lykønskende besked til ham, fortalte "Paradise Hotel"-stjernen Marco Harry til SE og HØR efter Teiturs dom.
Derudover har Marco delt en video af sig selv, der jubler, med teksten:
– I dag er en god dag.
Og sådan reagerede flere af Teitur Skoubos venner og kolleger i branchen, efter realitystjernen i Østre Landsret i går blev frikendt for den voldtægt, han tidligere på året af byretten blev kendt skyldig i.
Løj for produktionen
Under onsdagens retssag kom der desuden andre, nye oplysninger om Teiturs fortid på banen. For under anklagerens afsluttende procedure blev der i den grad smidt noget af en bombe. Det viser sig nemlig, at den tidligere realitystjerne er tidligere dømt for vold.
Episoden fandt sted på Færøerne i september 2013, og i 2014 blev Teitur således dømt for at have sparket et offer.
Efterfølgende viser det sig, at den tidligere voldsdom i virkeligheden helt fra begyndelsen burde have sat en stopper for den realitykarriere, som Teitur Skoubo fik kickstartet efter sin deltagelse i ”Paradise Hotel” i 2019.
Produktionen bag realityhittet var således slet ikke bekendt med den tidligere dom. Noget, der ellers havde haft konsekvenser allerede ved en casting. Læs hele historien i artiklen nedenfor.
