Reality27. september 2021

Efter 22 sæsoner: Sætter historisk "Robinson"-rekord

Aldrig har nogen vundet - eller tabt - så meget som i årets "Robinson ekspeditionen".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/re_pgm2202_stills_145.png
 Foto: NENT

Sæsonens fjerde afsnit af "Robinson Ekspeditionen" er netop rullet over skærmen, og der bliver sat rekord for programmet, der indtil videre har kørt i 22 danske sæsoner.

Hold Syd har med dagens afsnit vundet ikke mindre end otte koldsejre i træk - og hold Nord har også slået rekord. I at tabe flest på hinanden følgende gange.

- Vi har skrevet "Robinson"-historie. Skrevet os ind i histoiebøgerne. Og vi tror på, at den rekord aldrig bliver slået, siger en glad og stolt Ralf Christensen fra det ubesejrede hold Syd.

- Alt, jeg har rørt ved, har jeg vundet, stemmer holdkammeraten Oliver i.

- Jeg vil gerne vinde så meget som muligt og gøre dem derhjemme stolte. Jeg vil gerne gøre min far stolt. Ham har jeg skuffet lidt, fortsætter Oliver, der som barn ikke fik den fodboldkontrakt, som mange af hans andre holdkammerater formåede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/re_pgm2202_stills_145.png
 Foto: NENT

Hold Syd bare vinder og vinder i "Robinson Ekspeditionen", og nu har holdet vundet mere end noget andet hold i træk i programmets 22 sæsoner lange historie. Foto: NENT

Peter Larsen, der stod for at vælge hold sammen med den nu udstemte Adelina, får rod af ekspeditionsleder Jakob Kjelbjerg for at have sammensat "historiens bedste hold".

Stemningen er forståeligt nok anderledes trykket på det nedslidte hold Nord. Her har man været i øråd i hvert eneste afsnit for at stemme holdkammerater ud, og nu har holdet altså også en historisk stime af tab bag sig.

- Det er en af de værste dage i mit liv. Jeg har aldrig tabt otte gange i streg før, siger Svensson, der gerne indrømmer, at han er en rigtig dårlig taber.

Se, hvordan holdene klarer sig i "Robinson Ekspeditionen" mandage klokken 20 på TV 3 eller lige nu på Viaplay.

Sponsoreret indhold